Det første dressurchampionat så dagens lys tilbage i 1988 – den gang for 5- og 6-års heste, og det var Blue Hors, som lagde navn til de første championater. I dag er PAVO og DRF’s Championater for 4-, 5-, 6- og 7-årige heste veletableret, og mange professionelle ryttere bruger championatet som et led i udviklingen af deres unge heste mod større opgaver. For mange trænere er championatet en glimrende rettesnor til alderssvarende træning og uddannelse, og når det gælder finalerne for de bedste på Blue Hors, er der en imponerende høj kvalitet blandt hestene. Samtidig er der sket en positiv udvikling i hestenes forberedelse og fremvisning. Og vi kan herhjemme glæde os over, at der igen i år var flere UVM-finalister og en guldvinder til start.
Læs også: Fremragende guldhoppe gik fra avlshingsten
Championaterne i springning og dressur har været afviklet sammen de senere år. Denne championatsfest er udvalgt med de bedste intentioner, men i praksis betyder det lange konkurrencedage. Og det har vist sig ikke at være bæredygtigt af flere årsager.
De næste tre år vil championaterne derfor være delt, med finaler i dressur på Blue Hors, og finaler i springning på Stutteri Ask. Vi kan kun være taknemmelige over, Camilla og Kjeld Kirk Kristiansen åbner deres dejlige faciliteter for ryttere, avlere og publikum, for at danne en pragtfuld kulisse for championaterne.
Arbejdsgruppen bag championaterne
Elitesportschef for dressur og paradressur Anne-Mette Binder var til stede under finalerne på Blue Hors, og championaterne har efterladt et positivt indtryk. Foruden at fungere som elitesportschef for dressuren er Anne-Mette Binder også en del af den arbejdsgruppe, som står bag dressurchampionaterne. Foruden Anne-Mette er følgende i udvalget: Kirsten Søgaard, Bjarne Nielsen, Sabrina Hesselhede, Dennis Holst og fra DRF Anne Silfwander og Susie Juhl.
Høj grad af forberedelse af hesten
”Jeg har ikke været nede i data, men jeg fik indtryk, at vi har at gøre med nogle rigtig fine årgange, og med høj grad af forberedelse af hesten, som vi jo også har talt meget om gennem årene i arbejdsgruppen og, hvordan det er vi gerne vil se de bliver præsenteret. Der syntes jeg faktisk, vi er ved at være kommet rigtig langt,” indleder Anne-Mette Binder.
Læs også: En verdensmester med en fjeder i hver hov
I arbejdsgruppen besluttede man for få år siden at indføre et program for 4-årige heste, for netop at lægge en dæmper på den voldsomme præsentationstrav, og i stedet fokusere med på rideligheden, da hestene nu skal gå bl.a. slangegange og vise flere overgange.
”Syntes faktisk vi er på det spor, vi gerne vil være på,” siger Anne-Mette og fortsætter: ”Alt ialt syntes jeg, vi er godt på vej, og at rytterne, sammen med deres trænere, gør en god indsats for at præsentere hestene, som vi gerne vil se dem.”
Årets championater efterlader et positivt indtryk af ridningen og forberedelsen af hestene over en bred kam, og Anne-Mette Binder uddyber: ”Det gælder både de topprofessionelle, som går efter noget på cv’et på deres heste, af forskellige årsager, til de af eliteatleterne som bruger championaterne, som en slags erfaringsindsamling på deres heste. For nogle er det et skridt på vejen, hvor hestene får en oplevelse i bagagen, som er vigtig for det langsigtede mål. Og så den tredje kategori, amatørerne som syntes det er fantastisk at være med. Og det er dejligt at se, de glæder sig over det, og gør det godt.”
Læs også: 10-tal og sejr til Anna Kasprzak
Farvel til de unge hestes, samlede fest
Anne-Mette indrømmer, hun er en af de få, som endnu syntes, det er dejligt med de to discipliner samlet.
”Vi må bare erkende, det ikke er optimalt med en samlet finale, så det er et vemodigt, men også acceptabelt farvel til de unge hestes fest i både springning og dressur. Nu ser vi frem mod næste år, hvor det bliver lidt mere appetitligt for alle. Det gælder først og fremmest hestene, rytterne, officials mv. det bliver godt for alle.”
Heste til den store sport
Tager Anne-Mette Binder udgangspunkt i jobbet som elitechef er der noget, hun især hæfter sig ved: ”Der var flere af vores bruttogruppe ryttere, på A, B og C-niveau, som kom med meget velforberedte heste, der viser potentiale til at gå hele vejen. Heste med et stort potentiale, og det er mit indtryk, at det er heste, som skal rides videre på. Det var virkelig interessant.”
”De første par år, efter vi introducerede 7-ås klassen, spurgte vi os selv, er der heste til det? Det kan man ikke sætte spørgsmålstegn ved mere.”
Læs også: Anna K.: Det kribler i fingrene for at gå videre
Jeg har en lille drøm
”Jeg har en lille drøm, som jeg har videregivet til arrangørerne af championatsfinalerne i dressur til næste år: kunne man måske arbejde lidt med at lave en klasse for de yngste Grand Prix-heste ved finalestævnet? Så ringen bliver sluttet ved, at vi ser hestene fra 4-år og indtil det, det skal ende med. Vi skal have set på noget data, for at finde ud af, hvilket vindue vi taler om rent aldersmæssigt. Det vil kunne blive en slags showklasse for de unge Grand Prix-heste. Om det kan blive til virkelighed, det må tiden vise. Det ville sætte lidt ekstra krydderi på finalerne,” slutter Anne-Mette Binder.
Læs også: Video i arkiv: Fire dage med fantastiske ungheste på Blue Hors
