Af Sanni Hansen – Dyrlæge og Lektor – KU Universitetshospitalet for store husdyr
Hesteejere spørger ofte efter den bedste form for opstaldning i forhold til luftvejene. Der er ikke mange studier, der sammenligner forskellige typer af opstaldning, men vi ved, at der er sammenhæng mellem opstaldning og luftvejsirritation. Denne sammenhæng ses også hos heste, der ikke har forhistorie om astma. Der findes et studie, der sammenlignede traditionel opstaldning i boks med løsdrift og udendørsopstaldning. Her viste resultaterne, at der ikke var forskel i antallet af betændelsesceller i hestenes luftveje mellem forskellige former for løsdrift og boks-opstaldning. Heste, der gik udenfor døgnet rundt, havde til gengæld væsentlig færre betændelsesceller i deres luftveje. Opstaldede heste har altså et højere antal af neutrofile granulocytter (betændelsesceller) i en skylleprøve fra lungerne (bronkoalveolær lavage, BAL), når de står på boks sammenlignet med døgnfold. Mange timer i boks kan lede til gentagne luftvejsirritationer, der kan øge risikoen for udvikling af astma.
Aktivitetsniveauet i stalden har stor indflydelse på koncentrationen af luftbårne støvpartikler. Ved f.eks. udmugning ses der både en stigning i mængden af støvpartikler i den boks, der muges i, samt naboboksen. Et studie har vist, at mængden af støvpartikler stiger 19 gange i den halmboks, der muges, og 9 gange i naboboksen sammenlignet med gennemsnittet af støvpartikler målt over 24 timer. Der er også stor variation i partikelkoncentrationen i stalden i løbet af dagen. Variationen skyldes aktivitetsniveauet i stalden i form af fodring, udmugning, ind- og udlukning af hestene, samt fejning af staldgangen og dyrenes aktivitet i boksen og på staldgangen. Baseret på denne forskning er der lavet anbefalinger om, at heste med luftvejsproblemer altid bør være ude af stalden, mens der muges, strøes, fejes mm.
Ventilation i stalden
Management af staldmiljøet spiller en afgørende rolle for den mængde af støv og ammoniak, der er i stalden. Ventilationssystemer har en effektiv indvirkning på koncentrationen af luftbårne støvpartikler, kuldioxid (CO2) og ammoniak. Ved anvendelse af høj ventilationsrate (27 luftskift pr. time) bliver antallet af luftbårne partikler reduceret væsentligt i forhold til en lavere ventilationsrate (5 luftskift pr. time). I et studie om ventilation sammenlignede forskerne betydningen af ventilationshastighed for fjernelse af partikler imellem staldsystemer med halm eller papirstrøelse. De viste, at høj ventilationshastighed er medvirkende til en mere effektiv fjernelse af partikler for begge strøelsestyper. Ved begge ventilationsrater var gennemsnitsmængden af partikler i luften dog betydeligt lavere ved papir i forhold til halm. Ventilationshastigheden kan ikke altid kompensere for den ammoniak damp, som opstår ved udmugning i halm, da absorptionen af ammoniak er mindre god i halm sammenlignet med papirstrøelse. Hos heste med astma er luftvejene følsomme, dvs. at de reagerer på meget mindre mængder af støv end normale heste. De vil derfor være følsomme for selv små mængder ammoniak og støv fra halm i en naboboks mm.
Halm, spåner og halmpiller
Den højeste og mest langvarige koncentration af støvpartikler ved aktivitet (muge ud, strø og feje) i stalden ses ved brug af halm som strøelse sammenlignet med strøelse bestående af træspåner og halmpiller. Der er også langt større udsving i koncentrationen af støvpartikler ved udmugning i halm sammenlignet med træspåner eller halmpiller. Dette udsving tilskrives, at halmen bliver tildelt på daglig basis i modsætning til de to andre strøelsesprodukter, hvor det ikke er nødvendigt at tildele på daglig basis. Mikrobiologiske analyser viser, at der, selv i halm af god kvalitet, findes svampesporer og andre støvpartikler. På den anden side fandt et andet studie, at koncentrationen af svampeallergener, som menes at være udløsende årsag til astma, ikke er signifikant forskellig mellem god kvalitetshalm og spåner. Anvendelse af forbehandlede strøelsesmaterialer som halmpiller og træspåner minimerer indholdet af svampesporer og støvpartikler. Disse materialer kan med fordel bruges til heste med allergier eller kroniske luftvejslidelser. Studier har vist at ved at skifte fra boksopstaldning med halm som strøelse og hø som grovfoder, til spåner som strøelse og wrap som grovfoder, kan man reducere mængden af støvpartiker med 73% i selve boksen og 68% i naboboksen.
Den forskning, der er lavet, kan ikke altid sammenlignes direkte og kan være modsigende, idet der er så mange forskellige faktorer at tage hensyn til. Men som hovedregel bør strøelse til heste med astma være så støvfattigt som muligt, og alle hestene i stalden bør stå på støvreducerende strøelse.
Papir som støvreducerende strøelse
Papir som strøelse har ikke rigtig vundet indpas i Danmark, men det bliver brugt en del i Europa. Papirstrøelsen indeholder papir-partikler med få svampesporer, hvor halmstrøelse derimod er kontamineret med svampesporer, pollen, støvmider og fæces fra støvmider. Undersøgelser af strimlet pap, som en kandidat til støvfattig strøelse, viser, at koncentrationen af støvpartikler fra strimlet pap er meget lavere end fra spåner og halm. Et andet forsøg viste, at strimlet pap sammen med wrap kan give et passende støvfattigt miljø, som kan sørge for, at heste med inflammatoriske luftvejslidelser forbliver i klinisk forbedring.
Opstaldning på træspåner eller tørv, hvad er bedst?
Et nyere studie har kigget på en gruppe raske heste og set hvordan antallet af betændelsesceller ændres i forhold til opstaldning på træspåner eller tørv. Studiet fandt at antallet af neutrofile granulocytter i BAL prøven var højere hos heste opstaldet på træspåner sammenlignet med tørv. Studiet fandt omvendt at antallet af BAL mastceller var højere hos heste opstaldet på tørv sammenlignet med spåner. Dog var begge grupper inden for normalværdierne mht. BAL celler.
Hø versus wrap
Svampesporer og organiske støvpartikler findes i både hø og wrap. Jo dårligere kvaliteten er, des større er andelen af støvpartikler. Det er vigtigt at huske, at grovfoder i form af godt hø indeholder og afgiver mange flere støvpartikler sammenlignet med god kvalitetsstrøelse (god kvalitets halm og spåner), wrap og pelleteret foder. Kvaliteten af hø hænger sammen med høstningsprocessen og opbevaringen. Der ses en øget koncentration af svampesporer i hø høstet sent på året, samt hvis høet har været udsat for regn i tørringsprocessen.
Særligt tre svampesporer (A. fumigatus, F. reccivirgula og T. vulgaris) menes at være medvirkende årsager til astmaanfald, og muggent og støvet hø indeholder alle tre svampesporer i betydeligt grad. Der er ikke fundet forskel i mængden af svampesporer mellem hø af god kvalitet og wrap. Grunden til at der alligevel er forskel i risiko for hesten er, at svampesporerne er bundet til fugten i wrap, og de findes derfor ikke som støvpartikler i indåndingsluften.
I et forskningsforsøg blev betydningen af høets kvalitet på graden af luftvejsirritation belyst. Hestene blev udsat for to separate forsøg, hvor de blev fodret med to forskellige kvaliteter af hø, hvor det ene produkt havde synlig vækst af mug. Der var ingen forskel på mængden af støvpartikler i luften i de to undersøgelser, men høet med synligt svampevækst påvirkede luftvejene væsentlig mere og gav en større mængde af betændelsesceller i luftvejene hos hestene målt i skyllevæske fra lungerne (neutrofile granulocytter i bronchoalveolar lavage, BAL).
Udfodring af grovfoder
Mængden af støvpartikler i luften er væsentlig højere, når hø udfodres i hønet frem for på jorden. Derudover fungerer det mucociliære apparat, som transporterer støvpartiklerne ud af luftvejene og er hestens naturlige forsvarssystem mod støv, bedst, når hesten har hovedet nedad. Hestene kan med fordel fodres ude, hvor vinden kan fjerne støvpartikler.
Krybbefoder
Det er også vigtigt at tænke over krybbefoderet, når man har en hest med astma. Flere fodertyper er kilder til høje støvkoncentrationer. En blanding af valset byg og havre støver væsentlig mere end pelleteret foder eller hele korn.
Vanding af hø som alternativ til wrap
Vanding af hø, indtil det er gennemblødt, halverer den gennemsnitlige mængde af indhalerbare støvpartikler sammenlignet med tildelingen af tørt hø. Det er ikke en fordel at lægge hø i blød (9-16 timer), idet det ikke reducerer mængden af støvpartikler nævneværdigt. I stedet udvaskes næringsstofferne (vandopløselige kulhydrater), og der sker en bakteriel vækst, hvilket forringer kvaliteten af høet.
Dampning
Dampning er en anden og bedre metode til reducering af støvpartikler og svampevækst. Forskning viser, at dampning ved høj temperatur (100 °C i 50 min) i en specialdesignet maskine (Haygain®) er den mest effektive metode til at reducere luftbårne partikler, som kan inhaleres, samtidig med at høet bibeholder næringsstoffer, og hygiejnen i høet forbedres. Haygain® bevarer indholdet af mineraler og proteiner i høet, men der sker en reduktion i vandopløselige kulhydrater. Der er også miljømæssige fordele ved at benytte dampning frem for iblødsætning. Den mængde vand, som anvendes, formindskes, og forureningen reduceres. Hjemmelavede beholdere til dampning kommer oftest ikke op på samme høje temperatur og kan være årsag til opformering af diverse svampe.
Klimaets betydning for astmaheste
Flere observationer tyder på, at høje temperaturer og høj fugtighed kan bidrage til en yderligere forværring af de kliniske tegn hos heste med svær astma.
Andre studier viser samtidig, at en forværring af svær astma især ses i vintermånederne, hvor hestene er mere opstaldet og derfor mere udsat for en højere andel af støvpartikler fra staldmiljøet.
Indendørs træning
Da respirationen (antal vejrtrækninger) øges under arbejde, stiger den potentielle risiko for inhalering af partikler under træning. Støvmålinger i ridehuse har vist en fordobling af mængden af inhalerbare partikler ved aktivitet i ridehuset sammenlignet med målinger uden aktivitet. Et andet studie viste, at der er stor variation i partikelkoncentrationen i ridehusene gennem året. Disse forskelle skyldes vanding af ridehusbunden og typen af ridehusbund. Andelen af støvpartikler, som hesten udsættes for i ridehuse, er ikke væsentlig sammenlignet med den andel af støvpartikler, som heste udsættes for i stalden. Konklusionen er derfor, at hvis hesten er opstaldet på halm og fodres med hø, er den mængde støv, hesten udsættes for i ridehuset, sandsynligvis ikke af betydning for udviklingen af kroniske luftvejslidelser som astma.
Anbefalinger:
Håndteringen af management er kompleks, men det har stor betydning for forekomsten samt behandlingen af astmaheste. Der er mange kombinationer af managementstrategier, som influerer på indeklimaet i stalden. Staldarbejde har stor indflydelse på partikelkoncentrationen i luften, men da dette ikke kan undgås, anbefales det at lave staldarbejde, når hestene ikke er i stalden. Det er ikke tilstrækkeligt at optimere miljøet på boksniveau, hvis der skal opnås en klinisk forbedring hos heste med astma. Det er nødvendigt at forbedre miljøet i hele stalden.
Den store variation i kvaliteten inden for de enkelte fodertyper gør det svært at afgøre, hvilke produkter der er mest egnede for heste med astma. Der kan være stort spænd mellem to kvaliteter af hø sammenlignet med forskellen på god kvalitets hø og wrap. Wrap frigiver dog væsentlig færre luftbårne støvpartikler sammenlignet med god kvalitets hø pga. fugten, og derfor er wrap at foretrække som grovfoder til heste med astma. Alternativt kan hø dampes eller vandes. Flere studier har vist, at der er mange aspekter med betydning ved fugtning af hø, og derfor bør bearbejdningsmetoden overvejes nøje især hos heste med astma. Der er eksempelvis ingen positiv effekt ved længerevarende vanding af hø, da denne bearbejdningsmetode øger væksten af bakterier markant, og derfor mindskes den hygiejniske kvalitet af høet. Kortvarig dypning er fordelagtig, da det mindsker mængden af støvpartikler uden at påvirke den hygiejniske kvalitet negativt. Højtemperatursdampning er den bearbejdningsmetode, der er at foretrække. Denne metode er meget effektiv til at fjerne uønskede allergener og udvasker derudover ikke næringsstoffer i samme grad som vanding. Dampning af hø kan være særligt fordelagtigt i tilfælde, hvor fodring med wrap ikke er en mulighed enten pga. hesten eller staldforhold.
Astmaheste i et støvet opstaldningsmiljø får forøget mængde af betændelsesceller i luftvejene allerede efter 4 timers opstaldning. Til gengæld går der cirka 2 uger i et støvfrit miljø (udenfor på græs), før antallet af betændelsesceller er faldet igen. Derfor kan man ikke undgå at miljøforbedre i sin stald, uanset hvor mange/ hvor få timer i døgnet hesten opholder sig i stalden.
| Om uanvendelig.dk Uanvendelig.dk er et fondsfinansieret projekt, der har til formål at nedbringe antallet af heste, der hvert år aflives som følge af skade. På websiden Uanvendelig.dk udgives løbende artikler, der har til formål at højne ryttere og hesteejeres kendskab til hestens sygdomme, korrekt træning og genoptræning, samt forbygge at skader opstår via korrekt manegement af hesten. Artiklerne er evidensbaseret og altid udarbejdet i samarbejde med dygtige fagfolk. |
Referencer
Barussi, F.C.M., Bastos, F.Z., Leite, L.M.B., Fragoso, F.Y.I., Senegaglia, A.C., Brofman, P.R.S., Nishiyama, A., Pimpao, C.T., Michelotto, P.J. (2016) Intratracheal therapy with autologous bone marrow-derived mononuclear cells reduces airway inflammation in horses with recurrent airway obstruction. Respiratory Physiology & Neurobiology, 232:35-42.
Clements, J.M., Pirie, R.S. (2007) Respirable dust concentrations in equine stables. Part 2: The benefits of soaking hay and optimising the environment in a neighbouring stable. Research in Veterinary Sciences. 83(2):263-268.
Couetil, L.L., Cardwell, J.M., Gerber, V., Lavoie, J.P., Leguillette, R., Richard, E.A. (2016). Inflammatory Airway Disease of Horses-Revised Consensus Statement. Journal of veterinary internal medicine. 30, 503-515.
Curtis, L., Raymond, S., Clarke, A. (1996) Dust and ammonia in horse stalls with different ventilation rates and bedding. 12:239-247.
Fleming, K., Hessel, E.F., Van den Weghe, H.F.A. (2008) Generation of Airborne Particles from Different Bedding Materials Used for Horse Keeping. Journal of Equine Veterinary Sciences. 28(7):408-418.
Hansen, S., Otten, N.D., Birch, K., Skovgaard, K., Hopster-Iversen, C., Fjeldborg, J. (2020). Bronchoalveolar lavage fluid cytokine, cytology and IgE allergen in horses with equine asthma. Veterinary immunology and immunopathology. 220, 109976.
Holcombe, S.J., Robinson, N.E., Derksen, F.J., Bertold, B., Genovese, R., Miller, R., de Feiter Rupp, H., Carr, E.A., Eberhart, S.W., Boruta, D., Kaneene, J.B. (2006). Effect of tracheal mucus and tracheal cytology on racing performance in Thoroughbred racehorses. Equine veterinary journal. 38, 300-304.
Klier, J., Fuchs, S., May, A., Schillinger, U., Plank, C., Winter, G., Gehlen, H., Coester, C. (2012). A Nebulized Gelatin Nanoparticle-Based CpG Formulation is Effective in Immunotherapy of Allergic Horses. Pharmaceutical research.
Kirschvink, N., Di Silvestro, F., Sbaï I, et al. (2002) The use of cardboard bedding material as part of an environmental control regime for heaves-affected horses: In vitro assessment of airborne dust and aeroallergen Concentration and In Vivo Effects on Lung Function. Veterinary Journal. 163(3):319-325.
Lühe, T., Mielenz, N., Schulz, J., (2017) Dreyer-Rendelsmann C, Kemper N. Factors associated with dust dispersed in the air of indoor riding arenas. Equine Veterinary Journal. 49(1):73-78.
Malikides, N., Hughes, K.J., Hodgson, D.R., Hodgson, J.L., 2003. Comparison of tracheal aspirates and bronchoalveolar lavage in racehorses. 2. Evaluation of the diagnostic significance of neutrophil percentage. Australian veterinary journal. 81, 685-687.
Moore-Colyer, M.J.S., Lumbis, K., Longl, A., Harris, P. (2014) The effect of five different wetting treatments on the nutrient content and microbial concentration in hay for horses. PLoS One. 9(11):1-14.
Moore-Colyer ,M.J.S., Taylor, J.L.E., James, R. (2016) The Effect of Steaming and Soaking on the Respirable Particle, Bacteria, Mould, and Nutrient Content in Hay for Horses. Journal of Equine Veterinay Sciences. 39:62-68.
Mönki, J., Saastamonien, M., Karikoski, N., Rajamäki, M., Raekalli, M., Junnila, J., Särkiljärvi, S., Norring, M., Valros, A., Fatma, S.O.F., Mykkäken, A. (2020) Effect of bedding material on Equine lower airway inflammation: A crossover study comparing peat and wood shavings. Frontiers in veterinary Sciences, doi: 10.3389/fvets.2021.656814
Nogardi, N., Couetil, L.L., Messick, J., Stochelski, M.A., Burgess J.R. (2015) Omega-3 fatty acid supplementation provides an additional benefit to a low-dust diet in the management of horses with chronic lower airway inflammatory disease. Journal of Veterinary Internal Medicine, 29(1):299-306.
Pirie, R.S., Collie, D.D.S., Dixon, P.M., McGorum, B.C. (2003) Inhaled endotoxin and organic dust particulates have synergistic proinflammatory effects in equine heaves (organic dust-induced asthma). Clinical & Experimental Allergy. 33(5):676-683.
Wilson, D.V., Berney, C.E., Peroni, D.L., Mullineaux, D.R., Robinson, N.E. (2004) The effects of a single acupuncture treatment in horses with severe recurrent airway obstruction. Equine Veterinary Journal, 36(6):489-94.
