Avlshingsten Quaterback er gået bort
“Vi er chokeret og i dyb sorg” skriver Haupt- und Landgestüt Neustadt i opslaget på Facebook, hvor de fortæller, at den populære avlshingst og Elitehingst Quaterback (Quaterman x Passionata ) er gået bort som følge af en pludselig kolik.
“Vi er stolte, af at vi har haft denne enestående hingst hos os. Vores Quaterback var ikke kun en fantastisk atlet og avlshingst, han begejstrede også hele vores team hver dag med sin særlige karakter.”
En særlig hingst
Quaterback blev født i 2003 og var i 2005 var vinder af 30-dagestesten i Neustadt/Dosse med et samlet resultat i dressuren på 9,14. I 2006 vandt han Bundeschampionatet i Warendorf for 3-års hingste, hvor han høstede topkarakterer med bl.a. 9,5 i trav og 10,0 i galop samt opnåede 2 x 10 under fremmedryttertesten.
Han opnåede selv flere sejre og placeringer i S-dressur med Friederike Maas i sadlen.
Quaterback er far til 72 kårede sønner og 145 statspræmierede hopper.
Kilde: Euro Hingste Sæd