Ben Maher tog rekordsejr i weekenden
I weekenden skrev Ben Maher sig ind i historiebøgerne, da han som den første nogensinde blev udråbt til champion of champions i Longines Global Champions Tour (LGCT) for vanvittige 3. gang.
Det skete ved det store finalestævne i Riyadh, Saudi Arabien. Her sikrede Maher sig sejren, og blev både den første der gjorde det for 3. gang, men samtidig også den første der tog sejren uden at vinde en eneste grand prix i løbet af LGCT sæsonen.
Ahlmann tæt på
I den afgørende finale fik den regerende olympiske mester i sadlen på Faltic HB 4 fejl på banen. Men da den nærmeste konkurrent til titlen, Tyske Christian Ahlmann og hesten Dominator 2000 Z også fik 4 fejl på banen var Mahers sejr en realitet.
Det føles helt urealistisk. Global Tour har virkelig rykket sporten til næste niveau, over de seneste år, og jeg er taknemmelig for at være en del af det. Der har været fantastisk sport, med de bedste ryttere og heste i hele verden her, og Christian og Pieter pressede mig til det sidste.” Sagde Ben efter sejren.
Ben Maher er altså den første der har sikret sig titlen 3 gange. den 3. i weekenden blev lagt til sejrene i 2018 og 2019.
Læs også: Maher i top med reservehest
Ben har postet en række billeder fra finalen og sæsonen på instagram. Se dem herunder.
2022 Longines Global Champions Tour Final Overall Season Standings:
1. Ben Maher – GBR
2. Pieter Devos – BEL
3. Christian Ahlmann – GER
4. Malin Baryard-Johnsson – SWE
5. Jur Vrieling – NED
6. Daniel Deusser – GER