Ny forskning fra Italien tyder på, at heste forsøger at få et godt kig på sig selv, når de står og kigger ind i spejlet i ridehallen. Genkendelse i en spejling betragtes som en byggesten i selvbevidsthed, giver information om de kognitive (rdet kognitiv betyder forståelse, opfattelse eller erkendelse) og følelsesmæssige færdigheder, der er nødvendige for at udvikle komplekse sociale relationer. Den nye undersøgelse, udført af en gruppe forskere ved universitetet i Pisa, bekræfter tidligere spekulationer om, at heste faktisk genkender sig selv i et spejl.
I 2017 udtænkte en italienske gruppe forskere et pilotprojekt, hvor heste blev testet for spejlselvgenkendelse (Mirror self-recognition, MSR). Resultaterne tydede på, at de pågældende heste faktisk kunne genkende sig selv, men den begrænsede størrelse af forsøget og spørgsmålene om dets metodologi afholdt forskerne fra at drage en endelig konklusion. Men nu har den samme gruppe – Paolo Baragli, DVM, PhD, Chiara Scopa, Veronica Maglieri og Elisabetta Palagi, PhD – gentaget eksperimentet ved at bruge flere heste og lidt anderledes metodik, og resultaterne bekræfter de tidligere resultater.
Hestene kunne genkende sig selv
Til undersøgelsen blev 14 heste individuelt indespærret i en indhegning i 30 minutter under fire forskellige scenarier, et pr. studiedag: Først blev et spejl placeret i indhegningen for at akklimatisere hesten til spejlets tilstedeværelse, spejlet blev placeret så den reflekterende overflade ikke var synlig for hesten. I næste trin blev spejlet forskudt, så hesten kunne se sin refleksion. I den tredje fase blev der lavet et “usynligt mærke” med klar gel på hestens kinder, før den blev returneret til rummet med det afdækkede spejl – dette var for at sikre, at hestene reagerede på synet af mærkerne snarere end fornemmelsen af gel på deres hud. I sidste fase blev farvede mærker, lavet med lugtfri gul eller blå maling, placeret på hestens kinder på steder, der kun var synlige for hesten i spejlet, før den blev returneret til rummet med et udækket spejl. Forskerne overvågede hestene i hver fase og ledte efter adfærd som at bevæge sig ind og uden for spejlets syn – hvad forskerne kaldte “peek-a-boo” – eller at stikke tungen ud for at bekræfte, at deres bevægelser blev reflekteret.
“Både peek-a-boo og at række tunge er uforudset adfærd, sammen med at se bag spejlet og udføre hovedbevægelser foran den reflekterende overflade,” forklarer forskerne og bemærker, at før eksperimentet har ingen af hestene været udsat for spejle. “Dette er meget gentagne eller usædvanlige bevægelser, der kun udføres, når dyr er foran spejlet, sandsynligvis for at kontrollere, om bevægelserne af billedet i spejlet matcher deres egne bevægelser.”
Forskerne bemærkede derefter, om hestene forsøgte at fjerne de farvede markeringer ved at gnide deres hoved mod deres ben, når de så deres refleksioner i spejlet. At gøre det ville indikere, at hestene vidste, at mærkerne, som kun var synlige i refleksionen, var på deres eget hoved. Dataene viste, at ni af de 11 heste forsøgte at gnide de farvede mærker af deres kæber efter at have set i spejlet, mens kun fem ud af de 11 heste forsøgte at gnide de usynlige mærker væk. Desuden udførte studiehestene, der gned de farvede mærker, også fx peek-a-boo.
Alt dette, konkluderer forskerne, tyder på, at hestene besad bevidst selvgenkendelse. De understreger dog, at dette fund ikke er overraskende i betragtning af hestes højt udviklede sociale og følelsesmæssige liv.
“Heste er i stand til at integrere forskellige sansesystemer for også at genkende både andre heste og mennesker; de kan også kombinere forskellige ansigtssignaler fra andre heste for at indsamle information om miljøet,” tilføjer de. ”Desuden kan heste kommunikere deres følelser og forstå ansigtsudtryk på både heste og mennesker. Endelig forsoner de sig efter konflikter og engagerer post-konflikt genforening for at opretholde den sociale balance. Tilsammen indikerer disse resultater, at heste, ligesom andre meget kognitive sociale dyr, viser en vis grad af bevidsthed, hvilket indebærer evnen til at vurdere betydningen af en situation i forhold til både det sociale miljø og selvet.”
Læs mere HER
