Alexander Den Store, der levede 300 år f.kr., var konge af Makedonien og erobrede Perserriget 334-325. Men man kan ikke tale om Alexander Den Store uden også at tale om hans hest Bukefalos, der var hans tro fastefølgesvend på hans store erobringstogter.
Alexander så Bukefalos første gang, da han var 13 år. Den store sorte stridshest var et pragteksemplar af en hest, men da den blev tilbudt til Alexanders far Philip II af Makedonien, var der ingen, der kunne få lov at komme på ryggen af den. Philip II var derfor ikke interesseret i hingsten, hvis navn betyder oksehoved, men da den var på vej til at blive ført væk, indgik unge Alexander i et væddemål med sin far: Hvis han kunne ride hesten, så skulle han have den. Alexander var kvik og havde set, at hesten var bange for sin egen skygge, så han vendte ganske enkelt Bukefalos mod solen, så den ikke kunne se skyggen og satte sig overskrævs på den prægtige ganger og vandt væddemålet
Et helt særligt bånd mellem hest og rytter var skabt ved første berøring, og Alexander og Bukefalos blev uadskillelige og en af historiens mest berømte ekvipager. En dreng og hans hest. En konge og hans stridshingst.
Bukefalos bar Alexander gennem slag efter slag i hans hæsblæsende karriere, og den unge hersker opnåede stor respekt blandt sine mænd, da han altid kæmpede i første række i de voldsomme slag – på netop Bukefalos – som ikke lod sig ride af andre.
Da Bukefalos døde grundlagde Alexander prompte en by i hans navn – Bucephala i Pakistan! Bukefalos blev siden udødeliggjort som en del af Alexander Den Stores eftermæle – både i kunst og litteratur, hvor særligt båndet mellem hest og menneske er blevet fremhævet igen og igen…
(Billedet er fra en mosaik fra Pompei)
