Bliver du sprunget ud af sadlen?
Har du problemer med at blive i balance med din hest over forhindringerne? Du bliver måske af og til sprunget ud af sadlen, hvilket gør det svært at komme tilbage i balance. En hest med masser af power, eller med en usædvanlig springteknik, kan nogle gange gøre det vanskeligt at blive i sadlen, særligt når forhindringerne bliver større.
Selvom det tager tid at forbedre din egen teknik får du her 5 tips til at komme tilbage på plads, efter forhindringerne.
1. Check sadlen
Nogle gange kan problemet findes i udstyret. Hvis du virkelig kæmper med en bestemt hest, eller i en bestemt sadel, så lån en anden, og se om problemet fortsat er det samme. Hvis sadlen ikke passer dig, og er enten for smal eller for bred, kan problemet måske løses ved at skifte sadel. Det samme gælder længden på stigremmene. Tjek at længden er passende, således at din underschenkel stabil, selv over de store spring.
Læs også: 3 tips til at se den rigtige afstand
2. Rid fremad
Med heste der har et stort spring, kan problemet være at du ikke har nok galop henimod springet. Du kan komme til at gøre dig selv en bjørnetjeneste, hvis du holder galoppen for kort, eller for samlet, i et forsøg på at springet så også bliver kort og samlet. Hvis hesten ikke har nok galop, kan du risikere at den i stedet overkompensere over forhindringen, og giver dig et endnu større spring. Selvom det er fint at hesten har kapaciteten til at komme af jorden, selv når det ikke er meget galop hen til springet, er det i det lange løb også meget opslidende, hvorfor du altid skal sørge for at have en god galop i tilridningen.
3. Rejs dig ikke for tidligt
Selvfølgelig ønsker du ikke at siddet oppe mellem hestens ører to galopspring efter du er landet, men samtidig kan følelsen af at blive sprunget ud af sadlen, være endnu værre, hvis du forsøget at sætte dig op igen for tidligt efter nedspringet. Hvis du sætter dig op, mens hesten færdiggører springet, vil du typisk komme til at bumpe i sadlen, og få følelsen af at blive efterladt af hesten. Hvis du tænker at dette kunne være dit problem, kan du prøve at blive i letsæde indtil et galopspring efter du er landet, og se om det gør en forskel.
4. Arbejd med bomme og gymnastikspring
Byg nogle nemme bomøvelser, og gymnastikspring, i en højde der er overskuelig for både dig og din hest. Formålet er at springene kommer “af sig selv”, og at du derfor kan fokusere på din egen position på hesten over springet uden at tænke på afstand, galoppen eller andet. Find eventuelt en underviser der kan hjælpe dig med de rette øvelser, og øv dem igen og igen.
Læs også: Jessica Toelstang gymnastikspring
5. Træn travspring
Så snart du føler at din position forbedres, kan det være en fordel at træne travspring. Netop travspring kan hjælpe dig til at få en større sikkerhed over forhindringen. En hest springer naturligt mere af jorden i trav, end i galop, da rytmen er en anden, og ikke naturligt giver anledning til afsæt. Du kan derfor kopiere følelsen af et større spring, når springet tages i trav, samtidig med at selve springet holdes mindre, og du har bedre tid til at forberede afsættet. Fokuser på din kropsposition, mens du traver henimod forhindringen. Her skal du sikre at underschenklen ligger stille ved gjorden, også i afsættet.
Kilde: FEI