Skip to main content

Carina melder Danse fit og klar

Carina Cassøe Krüth fortæller fra OL, at træningen går godt, og hun er Danse er i form til søndagens Grand Prix-start
| admin

Carina Cassøe Krüth og Heilines Danciera starttid kl. 18.12 lokal tid på søndag i Grand Prix-klassen. Danse, som hoppen kaldes i daglig tale, er fit og klar, fortæller Carina fra stalden. OL i dressur åbner ridesportskonkurrencerne lørdag, hvor halvdelen af rytterne skal i konkurrence, i Grand Prix, mens de øvrige har start søndag.

Træningen går rigtig godt, fortæller Carina fra OL

“Jeg har trænet efter, jeg skulle ride søndag, men så fik vi at vide, vi ikke kunne regne med, om det var lørdag eller søndag jeg skulle ride,” fortæller Carina, men heldigvis har det vist sig at passe med det, de har regnet sig frem til i den danske lejr, og dermed er Carinas forberedelse til første konkurrence helt på rette spor.

“Det går helt som det skal, Danse klarer varmen fint. Hun er ikke anderledes, end hun plejer at være derhjemme, men det er heller ikke så varmt om aftenen. Det er perfekt ridevejr, når vi rider om aftenen, hvor konkurrencerne skal være, så det er på det tidspunkt, vi træner.”

Bruger meget tid på ingenting

Carina er vandt til at have en travl hverdag, hvor hun rider flere heste. Med blot en hest at fokusere på, giver det meget fritid. “Vi bruger meget tid på ingenting,” fortæller Carina, men rytterne hygger sig sammen, spiser og går i fitness.

“Det er frygtelig varmt om dagen, så vi er i stalden, hvor vi venter på vi kan ride om aftenen.” Der er aircondition i staldene, så det er til at holde ud i de varmeste timer for heste og ryttere.

Jeg føler mig som en smølf

“Det er mega fedt at være i OL byen. Jeg syntes det er totalt fascinerende, både at være i dininghall (spisesalen) og gå i det kæmpe store gym, hvor man bare ser alle mulige forskellige atleter træne på alle mulige forskellige måder. Der er så mange kæmpe store kvindelige atleter, jeg føler mig som en smølf.” fortæller Carina.

“Vi bor alle fire sammen i en lejlighed, og to og to på værelserne. Jeg bor sammen med Charlotte (Heering), og hun snorker heldigvis ikke som Casper gør. (Casper Cassøe der er Carinas mand red.).

“Vi har god stemning i den danske lejer,” fortæller Carina, hun glæder sig over at danskerkolonien er suppeleret af flere trænere samt Danses ejer Ingrid Thøgersen, Karen og Niels Heering, Bohemians ejere Lars og Eva Zinglersen, det er med til at give god stemning og hyggeligt samvær.
Og så glæder Carina sig til at komme i konkurrence på søndag.

Se startlisterne HER og man kan læse mere på den officielle hjemmeside HER

https://www.instagram.com/p/CRdBAWLB7nQ/?utm_source=ig_web_copy_link