2020 er året, hvor de olympiske lege i Japan løber af stablen. I 1952 og 1956 repræsenterede dressurrytteren Lis Hartel vores land til den imponerende sportsbegivenhed – og sammen med hesten Jubilee opnåede hun to sølvmedaljer.
Året var 1952, de olympiske lege fandt sted i Helsinki og for første gang i historien dystede kvinder og mænd mod hinanden i dressurkonkurrencen.
Danmark var repræsenteret af 31-årige Lis Hartel og hoppen Jubilee, som hun havde overtaget fra sin søster Tove, der havde konkurreret på hesten forinden.
Lis måtte dog grueligt meget igennem, før hun kunne træde op på sejrskamlen ved OL og fryde sig over sølvmedaljen – en succes, hun gentog fire år senere i Stockholm.
OL var ikke første gang hun, mod alle odds, klarede sig godt. I midten af 1940’erne kæmpede den dengang 23-årige kvinde mod polio, mens hun var gravid med sit andet barn.
Sygdommen lammede den dygtige dressurrytter, og selv om hun aldrig genvandt fuld førlighed, fightede Lis Hartel sig tilbage i sadlen.
Allerede i 1947 kunne Lis og Jubilee igen opleves på konkurrencebanerne, men først i 1951 debuterede ekvipagen internationalt. Parret vandt Prix St. Georges i Rotterdam, men det var i selve OL-året, at Lis Hartel opnåede kvalifikation til legene i Finland. Med en DM-sejr stod det klart, at de nu skulle dyste mod verdens bedste dressurryttere langt mod nord.
Her kan du se Lis Hartels ridt til OL i Helsinki i 1952
Hest ombord Jubilee blev læsset på en færge og fragtet til Finland, hvor Lis Hartel skulle dyste mod mænd og kun tre andre kvinder. Det var Tysklands Ida von Nagel, amerikanske Majorie Haines og norske Elsa Christophersen.
– Lis Hartels strålende skoleridt på den smukke, brune hoppe Jubilee vil sent blive glemt inden for international ridesport. I konkurrence mod verdens bedste ryttere hævdede denne viljestærke kvinde sig smukt. I ét med sin hest gennemførte hun de mest krævende øvelser i fin og sikker stil, og sølvmedaljen var mere end velfortjent, lød det fra kommentatoren under legene i Helsinki.
Da Lis Hartel mange år senere gav et interview til TV, huskede hun stadig følelserne, der strømmede igennem kroppen dengang i 1952.
– Hele ens liv passerer jo revy, når man står der. Jeg tror heller ikke, andre kunne holde tårerne tilbage, hvis de stod på den skammel, hvor jeg stod, forklarede hun og italesatte samtidig sin sygdomsperiode:
Jeg havde aldrig fået min teknik udviklet, hvis jeg ikke havde fået polio. Jeg har ikke de kræfter længere, så jeg rider mest på min teknik. Jeg tror aldrig, jeg havde vundet sølvmedaljerne, hvis jeg ikke havde fået polio.
Lis Hartel
Farvel til Jubilee Den flotte andenplads til OL var langt fra ekvipagens eneste succes. To år senere vandt Lis guld ved det uofficielle VM i dressur i Aachen, og i 1956 tog makkerparret turen til Sverige for igen at repræsentere Dannebrog til OL.
Konkurrencerne i ridning var blevet flyttet til vores svenske naboer, fordi værtsnationen Australien havde strenge karantænebestemmelser for heste.
Igen blev det til en sølvmedalje for Lis, men det blev desværre også den sidste gang, vi så Jubilee på en dressurbane. Jubilee blev syg efter OL i Sverige, og den nu 16-årig hoppe døde året efter.
– Jeg får aldrig en Jubilee igen…
Det var svært at komme hjem til husarbejdet igen, for du levede lidt over jorden i al den virak. Jeg fik jo hyldest alle de steder, jeg red. Men så kom der en mærkelig stilstand, og jeg har da prøvet mange heste derefter. I 1960 ville den olympiske komite gerne have, at jeg startede min hest Limelight, en halvbror til Jubilee, men jeg sagde, at jeg ikke var god nok på den hest. Og det var ikke for at være krukket.
Lis Hartel døde i 2009, 87 år gammel. Hun nåede at blive optaget i dansk idræts Hall of fame og International Women’s Sports Hall of Fame for sine sportslige præstationer.
Spurgte man hende om, hvad hun selv så som sin største sejr, faldt svaret prompte:
– Min største sejr var min kamp over polio. Det tror jeg, det var.
Følg med på Zibrasport Equest de kommende uger, hvor vi sætter fokus på tidligere OL-ryttere fra Danmark.
