Skip to main content

Danskere i toppen – Nanna slår Cathrine i Lyon

Cathrine Dufour og Nanna Skodborg Merrald har torsdag morgen været på banen i franske Lyon, hvor der bliver afviklet World Cup-kvailfikation.
| admin

Torsdag morgen klokken 8.30 lød dommerfløjtet til den korte Grand Prix ved World Cup-stævnet i Frankrig. Fra Danmark deltager Cathrine Dufour på Vamos Amigos og Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia.

De danske kvinder er oppe imod stærke ryttere som Isabell Werth, Frederic Wandres og Antonia Ramel.

Læs mere om stævnet her

Cathrine Dufour

Den kun niårige vallak efter Vitalis viste storform med utallige højdepunkter i det forholdvis korte program.

Horse2rider skrev således om deres præstation, der blev belønnet med 73.895%:

“Super parade… super passage, wow piaffe på stedet med aktive ben, flotte overgange, super afslappet fri skridt, super samlet skridt, fin overgang til galop, super linje til sidst, super parade.

Nanna Skodborg Merrald

I 2020 overtog Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald tøjlerne på Atterupgaards Orthilia, e. I.p.s. Gribaldi, efter Agnete Kirk Thinggaard. Og den 16-årige hoppe befinder sig tydeligvis ret godt under Nanna.

Kommentatoren udbrød i løbet deres GP, at det var deres ridt for livet – og karaktererne var også derefter.

75.342%, hvilket betyder, at de i skrivende stund fører klassen, mens Dufour ligger nummer to.

Nanna Skodborg Merrald og Atterupgaards Orthilia og Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy. Foto: Zibrasport/Britt Carlsen

Se hele resultatlisten her