Espes ejer i overlegen debut på dansk jord
Espe efter Escolar/Dimaggio bliver til daglig redet af Cathrine Dufour, der har ansvaret for uddannelsen af den otteårige hoppe.
Det er dog britiske Annabella Pidgley som ejer den brune dressurhest.
Læs også: Gios nye ejer råder over topheste i verdensklasse
I weekenden var hun på besøg hos Cathrine for at ride sine heste – som også inkluderer Grand Prix-hesten Vamos Amigos. Lørdagens ridetur på Espe gik åbenbart så godt, at Annabella følte sig klar til at indtage stævnebanen på Amager.
Kongelundens Rideklub afholdt C-stævne i dresur, hvor Annabella stillede til start i en MB2.
78.553 blev resultatet for den nye ekvipage, der vandt klassen, hvilket selvfølgelig vakte begejstring hos Espes daglige rytter Dufour:
“STOLT. Det er halvandet år siden Pidgleydressage sad på Espe sidste gang. I går aftes fløj hun og hendes mor til Danmark, og vi havde en lille træningssession. I dag leverede de et smukt program og scorede 78,5(!!!!)% og en sejr.”
Se et sammenklip af ridtet herunder: