Tysk ridesport har gennem årtier været det lokomotiv, der har trukket ridesporten frem verden over. Andre forbund har kunnet spejle sig i det stærke, velafprøvede system ift. uddannelse af trænere og ryttere, avl af atletiske sportsheste og et stort antal stævner. Men det tyske lokomotiv taber trækkraft! 43% færre ryttere har søgt om licens, og antallet af stævner er faldet med en tredjedel.
Der er lande, som vi herhjemme gerne vil spejle os i. Når det gælder ridesport og sportslig succes, så skal vi ikke længere end syd for grænsen – tyskerne har helt klart førertrøjen på. Derfor er det også ekstra skræmmende, at tyskerne nu begynder at udtrykke bekymring over udviklingen i ridesporten. Tal fra forbundet viser, at stadigt færre ryttere rider stævner i Tyskland, og selvom coronapandemien klart er en årsag til færre ridestævner og lavere stævnedeltagelse, er pandemien ikke hele årsagen, vurderes det syd for grænsen. Derfor har tyskerne nu sat ekstra fokus på årsager, ændringer og løsninger.
Et fald på 43%
Tallene taler deres tydelige sprog. I forhold til 2019 har 43 % færre ryttere anmodet om en såkaldt prøvelicens til start i stævner på et lavere niveau. “Det er dramatisk,” siger Lucca Landfried fra det tyske rideforbund (FN). Sammenlignet med tallene fra 2019 er stævnerne i 2021 faldet med omkring en tredjedel – fra omkring 3.000 stævner til omkring 2.000. Konkurrencesporten er uden tvivl i krise, konkluderes det syd for grænsen, men hvorfor? Hvorfor vælger færre klubber at lave stævner? Det har det tyske magasin Reiterrevue set nærmere på.
Få og store mange og mindre
Som herhjemme er stævnelandskabet i Tyskland fordelt på få, større stævnearrangører, der leverer et mere professionelt produkt rettet mod professionelle og semiprofessionelle ryttere, samt mindre stævnearrangører (klubber), som laver et eller to stævner om året med større eller mindre succes.
Rideklubber står ofte med et stort problem: ”Det er ikke nemt for klubberne at finde folk, der gerne vil være frivillige. Vi har en forandring i samfundet: Væk fra vi’et, mod ego’et. Derfor fungerer solidaritetsprincippet, som vores ridestævner er vokset ud fra gennem årtier, kun i begrænset omfang,” siger Daniel Stegemann, der repræsenterer sporten i bestyrelsen for Ridesportsforbundet i Westfalen. Hvis ingen har lyst til at sidde i sekretariatet, bage kager eller skrive for dommerne, sætter det grænser for aktiviteterne i klubberne. Og nævnte er blot få punkter på en lang liste med opgaver, som skal løses af frivillige kræfter ved afviklingen af stævner.
Herhjemme er rideforbundet (DRF) også bevidst om udfordringerne med at skaffe frivillige, og dette emne blev sat på dagsordenen i et strategiseminar for bestyrelsen og ledergruppen i DRF. Strategiseminaret fandt sted i Kolding i februar, og ledergruppen udarbejder nu en strategi og en tidslinje for arbejdet med frivilligheden.
Frustrerede ryttere
I Tyskland oplever man, at frustrationen hos mange ryttere er høj: Brændstofpriserne gør faktisk turen til stævner til en luksusbegivenhed, mangel på præmiepenge, dyre coronaafgifter mv. Derudover sker der en forandring i samfundet: Selvoptimering i stedet for konkurrence. “Mange finder det vigtigere at gøre personlige fremskridt inden for et år end at konkurrere mod andre,” erklærer Lucca Landfried og siger: “Hvis folk mister interessen for konkurrence, har vi et problem.” Friedrich Otto-Erley, leder af FN’s konkurrencesportsafdelingen, er endnu tydeligere i sin udlægning: ”Konkurrencesporten er ridesportens grundpille. Den skal være fremtidssikret.” FN stræber derfor efter at reformere stævnestrukturen og opmuntre arrangørerne. Men det er ikke så nemt.
Overalt frustrationsfaktorer
”Der er i øjeblikket frustrationsfaktorer på alle sider,” siger Daniel Stegemann. Ved stævner forventer rytterne perfekte bunde, venlighed overalt, god mad, fair dommere, gode kommentarer – forståeligt nok, fordi stævnerne er lig med fritid for amatører, og det skal være sjovt. Men klubber har det heller ikke nemt, konkluderer Reiterrevue.
Et magasin af hestefolk til hestefolk
Riders NOTEBOOK udkommer otte gange årligt: februar, april, maj, juni, august, september, oktober og december.
Magasinet er spækket med godt og spændende indhold, som appellerer til alle, der er hesteinteresserede. Hvad enten du er til elitesport eller breddeaktiviteter, varmblodheste eller specialracer, personlige beretninger, nyheder eller faglige artikler – selv har hest eller blot er pjattet med de firbenede dyr, så har vi noget til dig!
Riders NOTEBOOK – Danmarks flotteste magasin for hesteelskere!
