Skip to main content

Dufour om hård periode – kroppen lukker ned

Cathrine Laudrup-Dufour har på den hårde måde lært at passe på sig selv og sin krop.
| admin

Cathrine Laudrup-Dufour har efterhånden slået sit navn fast med syvtommer søm, som en del af den absolutte top indenfor international dressursport.

Hun har konkurreret ved OL 2 gange, høstet utallige medaljer ved DM, EM og senest ved VM på hjemmebane i Herning i sommer.

Læs også: VM-sølv til Cathrine Laudrup-Dufour

I et interview med Femina fortæller Cathrine ærligt at hendes fokus, først de seneste år, har været på hendes egen sundhed. Det har nemlig ikke været en del af hendes tidlige karriere, at have fokus på ryttersundhed, da 100% fokus har ligget på hestens sundhed.

Hestens sundhed har altid været en topprioritet for mig. Jeg lærte i en tidlig alder, at den skulle komme før alt andet. Cathrine Laudrup-Dufour

Tryk pause, eller kollaps

Men i takt med at Cathrines karriere har udviklet sig, og hun nu rider mange heste hver dag, på absolutte top-niveau, og konkurrerer ved de allerstørste mesterskaber, har hun fået øjnene op for at hendes egen krop og sundhed, også skal plejes for at kunne holde til det arbejdspres hun udsætter den for. Det er dog ikke nemt for toprytteren, at finde tid til restitution.

Restitutionsdelen er den sværeste for mig, fordi jeg har en travl hverdag. Sæsonen er næsten altid i gang, og der kan jeg ikke bare trække stikket. Til sidst er der bare ikke mere krudt, og så er jeg nødt til at lægge mig ned. Hvis jeg overhører kroppen for længe, er der ikke andre muligheder. 

Cathrine har heldigvis fundet ud af at trække stikket, og få genopladet batterierne i tide og har igennem styrketræning og sund kost i hverdagen, også fået mere fokus på netop hendes egen sundhed og fysiske form.

Kilde: Femina