Skip to main content

Dokumentar om avlerdrømme i Palæstina

I den arabiske kultur er heste lige med ære. De er højt skattede, og de skaber bånd mellem mennesker på tværs af landegrænser og religion. I dokumentaren Stallions of Palestine, får du et unikt indblik i en hestekultur og en verden, der ellers er svært tilgængelig, og på trods af hårde vilkår lever og ånder avlere i denne del af verden for deres heste – og deres hestedrøm – på nøjagtig samme måde som alle andre steder i verden.
| admin

Heste nedbryder alle barrierer
I dokumentaren Stallions of Palestine instrueret af Elise Coker møder vi den unge palæstinensiske avler Abdel Naser Musleh og hans familie, der har en drøm om at avle verdens smukkeste araberhest. Dokumentaren er en fortælling om, hvordan heste og kærligheden til heste kan nedbryde alle barrierer om politik og konflikter, og hvordan folk med den samme kærlighed og passion finder sammen og hjælper hinanden uanset race, religion og overbevisning.

Araberhestene er vores historie, og de er en del af vores kultur. Palæstinenserne har en… smerte, der gør dem specielle. Den smerte, tror jeg, får kunsten ud af mennesker.

Abdul Naser Musleh

Det er også historien om, hvordan den arabiske hest er en del af den arabiske befolknings kultur og skattede fortid, og for de mange mennesker, der lever blandt ruinerne af mangeårige stridigheder – er araberhesten det smukkeste i verden og det ultimative kunstværk.

Du kan se hele den spændende dokumentar nedenfor – eller gå direkte til Youtube