Skip to main content

Engelsk hestesportslegende er død

En af hestesportens største skikkelser er død. Det drejer sig om den engelske jockeylegende Lester Piggott, der er død i en alder af 86 år.
| admin

“Desværre kan vi bekræfte, at Lester døde i Schweiz denne morgen”, lyder det fra hans svigersøn Williams Haggas søndag.
Lester Piggott, der er meget stort navn særligt i England, blev indlagt på et hospital i Schweiz i sidste weekend. Tilbage i 2007 fik han behandling for hjerteproblemer.

Piggott regnes som en af sportens største jockeyer i historien. Han har blandt andet rekorden for flest sejre i Epsom Derby, hvor han triumferede ni gange.

Han hentede sin første derbysejr som 18-årig i 1954 og snuppede den sidste i 1983. To år senere indstillede han sin aktive karriere for i stedet at blive træner. Da havde han vundet mere end 4000 løb.
Piggott genoptog sin karriere som jockey i 1990 og vandt Breeders’ Cup Mile på Royal Academy inden for ti dage efter han genoptog karrieren. Han red en anden klassisk vinder, Rodrigo de Triano, i 1992 2000 Guineas. Hans sidste sejr i Storbritannien var i oktober 1994, og han trak sig officielt tilbage i 1995; hans sidste britiske ridt var i November Handicap den 5. november 1994, men han red i udlandet gennem vinteren 1994-95 og vandt Black Opal Stakes på Zadok i Canberra den 5. marts 1995, før han besluttede ikke at vende tilbage til vædeløbssæsonen i 1995.
Piggott boede i nærheden af Newmarket i hele sin karriere. Han emigrerede senere til Bursinel, Schweiz, hvor han døde.

/ritzau/