Nogle ejere genkender adfærdsmæssige tegn på frygt eller angst, siger de, men kun de mest åbenlyse tegn, såsom at hesten rejser sig, eller løber væk, snarere end de mere subtile tegn såsom spænding i ansigtet eller subtil adfærd såsom en tøvende gang.
Forskerne Suzanne Rogers og Catherine Bell forsøgte at få en forståelse af, hvor godt hesteejere genkender frygt og/eller angst hos heste ved at interviewe ni adfærdspraktikere fra hele Storbritannien. Kun registrerede fagfolk hos Dyrenes Adfærds- og Træningsråd blev inviteret til at blive interviewet.
Parret sagde, at heste viser et forudsigeligt repertoire af adfærdsindikatorer, når de oplever smertefulde, skræmmende eller stressende situationer. Disse kan være åbenlyse og farlige for mennesker, hvilket almindeligvis fører til straf fra rytteren og øger hestens reaktioner.
Sådanne indikatorer er imidlertid også til stede på et meget mere subtilt niveau.
Det er afgørende, sagde de, at folk er i stand til at genkende situationer, der er lettere stressende for heste, så de kan gribe ind og reducere stressfaktorerne, før uønsket adfærd eskalerer.
Læs og forstå din hest
Behovet for forbedret anerkendelse af hestes smerte og stress er i forskning blevet identificeret som en af de fire vigtigste velfærdsproblemer, som heste står over for i Storbritannien, bemærkede forfatterne.
Adfærdspraktikerne blev spurgt om deres klienternes evne til at genkende frygt eller angst hos heste, hvordan klienterne reagerede, når de diskuterede frygt som årsagen til deres hests adfærd, og hvordan deltagerne forklarede deres fund af frygt eller angst.
Da adfærdspraktikerne blev spurgt, om hvor mange af deres sager/problemheste grundende i et element af frygt og/eller angst, var den laveste procentdel, der blev givet, 80 %.
De var enige om, at ejere var ekstremt dårlige til at genkende hestes frygt og angst, og de, der gjorde, havde en tendens til kun at genkende de store tegn.
“Jeg kan kun tænke på måske to ejere ud af hundredvis, der bemærkede rimelig angst på et lavere niveau, hvad angår kropssprog, ansigtsudtryk, vokalisering, den slags. Det er bare ikkeeksisterende, fordi det ikke er noget ryttere bliver undervist i.”
En anden mente, at hesteejere måske ser frygtadfærd, men ikke altid mærker den korrekt. “Ofte bliver det måske misfortolket som at være fræk, og ikke identificeret som en frygtbaseret reaktion eller angst.”
Svært at acceptere ens hest er angst
Så hvordan har hesteejerne en tendens til at reagere, når de får at vide, at deres heste er bange og/eller angste? Klienter deler sig i to grupper: Dem, der tog informationen om bord, og dem, der var skeptiske over for, at frygt/angst var en faktor og fortsatte med at betegne årsagen til adfærden som noget andet, såsom at hesten var doven eller fræk.
Flere deltagere nævnte den stærke følelsesmæssige tilknytning mange klienter har til deres heste, og det kan være meget svært at acceptere at høre hesten være bange.
En af adfærdspraktikerne forklarede, at mange af de hesteejere, som kommer til vedkommende med en hest med adfærdsproblemer, mener, deres hest er fræk. Og adspurgt, hvorfor de tror deres hest er fræk, har de ikke noget svar.
Det er heller ikke altid, rytteren forstår, grunden til hestens reaktion, selvom de får noget information. Det er også et spørgsmål om, hvorvidt de er klar til at acceptere, at hesten ikke er fræk, men bange, har smerter eller er stresset.
Jeg kan se, at mange leder efter den næste gadget eller den næste træningsmetode, som vil få deres hest til at gøre, hvad de vil
Deltagerne var delte i, om tingene var ved at ændre sig. “Jeg tror, det er ved at ændre sig,” sagde en. “Jeg tror, der er grupper af mennesker, der er meget mere opmærksomme på det, end der var for 22 år siden … men der er stadig et massivt flertal, der ikke anerkender størrelsen af dyrets frygt eller hyppigheden af frygt hos heste.”
Deltagerne reflekterede også over sammenhængen mellem forbedret hestevelfærd og øget sikkerhed.
“Men jeg tror ikke, folk laver det link,” sagde en adfærdsforsker. “Jeg tror meget af tiden, når folk tænker på sikkerhed, tænker de på at kontrollere hesten, ikke nødvendigvis at gøre hesten mere komfortabel. Jeg kan se, at mange leder efter den næste gadget eller den næste træningsmetode, som vil få deres hest til at gøre, hvad de vil, på det tidspunkt, de vil have dem til at gøre det. For det er sådan, de føler, at de har kontrollen, og de er trygge.”
“En udfordring, jeg ser for adfærdspraktikerne, er at være i stand til at få folk til at anerkende fordelene ved to eller tre måneders arbejde, for at fjerne en frygt hos hesten, før man når til det punkt, hvor vi kan have et sikkert dyrlægebesøg eller læsning i traileren eller gå forbi skraldespanden eller hvad det nu kan være. Jeg tror, det er, fordi mennesker bare bytter fremtidige fordele med nuværende hele tiden,” konkluderede forskerne.
Læs hele studiet her: Animals | Free Full-Text | Perceptions of Fear and Anxiety in Horses as Reported in Interviews with Equine Behaviourists (mdpi.com)
