Flere danskere er til start ved UVM i denne uge
Imorgen går det løs med UVM i springning på Zangersheide i Belgiske Lanaken. De unge heste skal over 4 dage dyste om at blive verdens bedste i netop deres årgang.
Stærkt dansk hold
Danmark sender hele 27 heste afsted til Zangersheide, der med 19 danske ryttere i sadlen skal dyste om UVM titlerne. Karen Møller Rhode fra Stutteri Ask får særdeles travlt, da hun har hele 5 heste til start i Belgien.
Læs også: Disse springheste skal til UVM
Sådan forløber mesterskabet
Onsdag: Vettjek
Torsdag: 1. kvalifikation
Fredag: 2. kvalifikation
Lørdag: 2. vettjek, og trøste finale for de heste, der ikke er direkte kvalificeret til finalen.
Søndag: Finale og kåring af de nye verdensmestre for 5-, 6- og 7-års heste.
Shires of the world
Ved stævnet kan man også opleve den traditionsfyldte konkurrence Shires of the world. Det er en prestigefuld konkurrence for godkendte avlshingste. Her finder man altså den uofficielt bedste registrerede avlshingst i springsporten lige nu. Den indledende runde går i en 1.40m klasse, og finalen afgøres i en storslået 1.50m springning.