Skip to main content

Her er de mest populære Dansk Varmblod-hingste

Janeiro Platinum, Blue Hors Monte Carlo TC og Jovian topper Dansk Varmblods bedækningsstatistik fra 2020.
| admin

Horse2rider har netop publiceret listen over de mest populære hingste i Dansk Varmblod-regi i 2020.

Listen bliver domineret af dressurheste i toppen – altså de hingste der har været mest benyttet i avlen det forgange år.

Janeiro Platinum, e. Sezuan/UB 40, blev i 2020 solgt til svenske Christinelund Dressage efter en succesfuld tid hos Helgstrand. Og bedækningsstatistikken afslører, at den sorte hingst ikke kun har gjort det godt på dressurbanen. Også blandt hoppeejerne har han været påskønnet – med hele 151 bedækninger indtager Janeiro placering nummer et. Ligesom det også var tilfældet i 2019.

Den kun fireårige BLUE HORS Monte Carlo, e. Dream Boy, indtager andenpladsen på listen med 118 bedækninger.

Du kan se den velgående hingst i Blue Hors’ åbent hus fra foråret 2020.

Blue Hors Monte Carlo

103 bedækninger er det blevet til for listens nummer tre; seksårige Jovian, e. Apache/Tango.

Den tidligere verdensmester for femårige dressurheste er ejet af Helgstrand Dressage, og i 2020 blev det bl.a. til en sejr i kvalifikationen til DRF’s unghestechampionat i Aalborg med 91,2 point med 10 for trav.

Se hele listen her.