Skip to main content

Paradressur på PL-programmet for Los Angeles 2028

I dag har International Paralympic Committee (IPC) annonceret, at paradressur er en del af programmet ved PL i Los Angeles 2028.
| admin

Danske paradressurryttere er blandt verdens bedste. Det blev tydeligt demonstreret ved VM på hjemmebane i Herning i august 2022, hvor Katrine Kristensen og Tobias Thorning Jørgensen hver vandt to individuelle guldmedaljer, mens holdet vandt sølv.
De hjemlige paradressurryttere har fokus rettet mod PL i Paris til næste år, og i dag kom så den glædelige nyhed at paradressur igen er på programmet i Los Angeles i 2028.

22 forskellige sportsgrene vil blive repræsenteret ved Paralympic i Los Angeles, som bliver afviklet fra den 15. – 27 august efter de Olympiske Lege. Paradressur har været på PL-programmet siden 1996.

“Vi er stolte over at haveparadressur inkluderet i det paralympiske program for 2028,” udtaler FEIs generalsekretær og formand for Association for Paralympic Sports (APSO) Sabrina Ibáñez. “Med sin mangeårige ridetradition har USA gennem årene udviklet sig som et land med vedvarende ridesportsekspertise på den internationale scene. Og Los Angeles, med dets fantastiske baggrund af Santa Monica-bjergene og dets topmoderne konkurrence- og træningsfaciliteter, er det perfekte sted for de paralympiske lege.”
“Men Los Angeles er også en by med et stærkt engagement i mangfoldighed og inklusion, som også er højt på dagsordenen for vores internationale forbund. Ridesport har altid været en tilgængelig sport, og parasamfundet kender udmærket hestens enorme kraft for mennesker med handicap. De paralympiske lege i Tokyo 2020 markerede et vendepunkt for vores sport med højere score end nogensinde før og en stigning i sværhedsgraden. At der ikke var én eneste rideskolehest til stede i Tokyo, var i sig selv et vidnesbyrd om sportens vækst og udvikling. Vi håber, at paradressur vil nå endnu større højder i Los Angeles, og at de mennesker, der kommer for at se sporten i aktion, vil tage afsted med en vis forståelse for den passion, der driver vores sport.”