Skip to main content

EM-sølv til de danske dressurponyer

Torsdag eftermiddag blev holdkonkurrencen i dressur ved EM for ponyer i Polen afgjort, og ligesom i 2020 vandt Danmark sølv. Stort tillykke til alle rytterne og holdet bag!
| admin

Det danske hold har gennem hele konkurrencen vist storform og formidabel ridning. Alle fire ryttere red over 71% – og det betød, at holdet fortjent kunne modtage sølvmedaljerne.

Bedste danske ekvipage var Sophia Boje Obel Jørgensen og Adriano B, der opnåede 77,914% og sluttede som nr. 3 individuelt i det store felt. I 2020 vandt parret tre sølvmedaljer ved EM, to individuelle og et med det danske hold.

Det danske EM-SØLV hold består af:
Sophia Boje Obel Jørgensen/Adriano B – 77,914%
Cornelia Munch Sinding/Terbofens Charico – 72,286%
Karla Marillo Skov/Steendieks Diamond de Dali – 71,514%
Selma Ludvigsen/Egelykkes Perfetto – 71,286%

Guldet gik ikke uventet til Tyskland (for 35. gang), mens Holland tog bronze.

Se hele resultatet af klassen

Fredag står den på individuel konkurrence for dressurponyerne, hvor de også kæmper om at få adgang til kürfinalen.
Få et overblik over programmet og de danske deltagere i spring, dressur og military her.