Skip to main content

Dem skal du følge på Instagram: Herlig hesteunderholdning

På de sociale medier forkæler utallige ryttere og hestefolk os med et indblik i deres hverdag i stalden og på banen. Så hvis du alligevel keder dig derhjemme i coronakrisen, så har Zibrasport Equest samlet en række af de bedste, sjoveste eller mest inspirerende profiler, som du kan følge på Instagram.
| admin

Ida Mei 
På Instagram følger knap 30.000 mennesker den århusianske springrytter. Og på Youtube har Ida Mei over 10.000 abonnenter, der sidder klar til at se videoer, som bærer titler ”Jeg prøver dressurhest”, ”Højdespring og ny rekord” eller ”Gør klar til stævne med mig.
Tjek Ida Mei ud her.

Hall_fotografi
Catarina Hall er ikke kun Cathrine Dufours dygtige groom. Hun er også en dygtig fotograf, der forstår at fange hest og rytter i det rigtige øjeblik.
Tag et kig på Catarinas smukke fotos her.

Mikkaawesome (foto øverst)
Mikkala har været hestepasser for Andreas Helgstrand i mange år, og heldigvis får følgerne stadigvæk lov til at få et indblik i hendes spændende hverdag, hvor heste er omdrejningspunktet. Mikkala tager os med i stalden, når de flotte dyr skal strigles, fodres eller på skovtur. Men vi kommer også med, når hun kører lastbilen til de internationale stævner.

Alexander Yde Helgstrand
Godt nok er han søn af selveste Andreas Helgstrand, men Alexander kan sagtens selv. Den dygtige teenager har vundet utallige stævner – først på pony og nu som juniorytter. På Instagram viser han, hvordan han tilrettelægger sin hverdag med skole og træning. Følg ham her.

Anna Zibrandtsen
Hun er en af landets bedste dressurryttere, men Anna Zibrandtsen forkæler gerne sine følgere på Instagram med et indblik i, hvordan livet som fuldtidsrytter på højt plan foregår.
Små klip fra træningen, hestene der nyder livet på folden og fællesskabet på Bregnerødgaard er bare en bid af det, vi får lov at følge med i.

Haarbygard.hestar
Islandske heste i hobetal er, hvad du får her. Træning på banen, rideture i naturen og hverdagsberetninger er lige det, du kan glæde dig til hos Haarbygaard Hestar.

Flere inspirerende profiler finder du lige her:

Anna Kasprzak

Simone Lunding-Hoppe

Cathrine Dufour

Ponyrytteren Mejse

Anna Weilsby

The Horse pic

Agnete Kirk Thinggard

Maali_inspiration