Du kender den hest, der vender enden til, når du nærmer dig, eller lægger ørene ned ad nakken, når den kigger ud over boksen. Nogle ryttere vil sige: Jamen den er helt fin under ridning, eller at det bare er en af de heste, der altid er lidt sur. Enkelte vil måske slet ikke opdage, at den er sur eller gnaven. Men nogle ryttere vil måske stoppe og sige: Vent lidt, vil hesten egentlig gerne rides, lige så meget som jeg gerne vil ride?
Og det er overvejelserne fra den sidste gruppe af ryttere, der passer med et nyt studie af franske forskere. Alice Ruet, PhD, det Franske Institut for Horse and Equitation (IFCE) i Saumur, Frankrig og hendes team har i et studie kunne se en kobling mellem dårlig adfærd/velfærd i stalden og dårlig adfærd under sadlen. Ydermere ser det også ud til, at førstnævnte har indflydelse på, hvor let hesten er at ride og sandsynligvis også på dens præstation.
43 heste deltog i forsøget
I undersøgelsen blev 43 klinisk sunde og raske varmblods rideheste observeret i en fransk stald, hvor de var opstaldet i bokse, når de ikke var ude at arbejde, bortset fra en times foldtid om ugen. Forskerne overvågede hestene i stalden for dårlig adfærd/velfærd – som aggression mod mennesker, deprimeret udtryk med kun lidt interesse i sine omgivelser eller anspændt og i alarmberedskab. De bad også hestenes normale ryttere om at besvære et kort spørgeskema om hestenes opførsel under sadel.
Forskerne udvalgte derefter 30 heste, der blev redet af en professionel rytter uden viden om hestenes adfærd i stalden. En måleenhed blev placeret på hest og rytter for at samle informationer omkring bevægelser under rideturen.
Dårlig adfærd i stalden gav mindre behagelig ridetur
Der blev fundet iøjnefaldende sammenfald mellem hestenes opførsel i stalden og deres opførsel under sadel. Eksempelvis viste heste, der var aggressive i stalden, tendens til konfliktadfærd (som at bukke) under rytter. Heste med unoder som krybbe-bidning var mere stressede under sadel (viste sig som høj haleføring). De heste, der virkede uinteresseret eller deprimerede i stalden, var mere modvillige til at gå frem i ridningen. Og dem der var overopmærksomme i stalden, havde større sandsynlighed for at være alarmeret eller anspændt under rytter.
Ydermere viste Måleenheden (IMU), at heste som havde dårlig adfærd/velfærd i stalden, også var mindre behagelig at ride på. Måleenheden afgav data på hesteryggens op-og-ned bevægelse og derfor også rytterens bevægelser i sadlen.
En ond cirkel
Resultatet af undersøgelsen viste altså, at hestens adfærd og velbefindende i stalden hang sammen med hestens præstation under rytter. Om det var fordi, hesten var ulykkelig i stalden, at den tog det med i ridningen, eller om det var fordi, hesten var træt af ridning, at den blev sur i stalden, kunne forskerne ikke konkludere, men sandsynligvis er det en ond cirkel.
”Dårlig adfærd og velfærd i stalden bliver ofte bagatelliseret. Folk tænker ofte, at det ikke betyder noget, hvis de altså overhovedet opdager det. Selv nogle professionelle hestefolk opdagede ikke tegn på dårlig trivsel i stalden. Så jeg tror, at det er virkelig vigtigt, at ryttere på alle niveauer lærer at anerkende/diagnosticere tegn på dårlig trivsel/velfærd fra de mest tydelige som aggressioner til de mere skjulte, hvor hesten er tilbagetrukket og måske trist. Det er nødvendigt, at man forstår, at det er et tegn på dårlig trivsel og ikke bare hestens personlighed,” siger Alice Ruet.
Kilde, og mere om undersøgelsen kan læses her:
Thehorse.com
