Når de lækre hingste danser hen over skærmen på pc’en, og det ikke skorter på reklamer og gode råd på Facebook, gælder det om at holde hovedet koldt. Det er nu, man skal planlægge næste års føl, hvis man da ikke allerede har klaret det i de lange vintermåneder, der er gået forud.
Har man et ønske om, at det afkom man får næste år, kan registreres i et avlsforbund, fx i Dansk Varmblod, så er der krav til hoppen og hingstens kåring, som skal være opfyldt. Er man i tvivl om regler og krav, så søg endelig rådgivning Dansk Varmblod. Og det er gratis at få rådgivning om valg af hingst, hvis man er medlem af foreningen. Det vil være ærgerligt at stå med et pragtfuldt, sundt føl til næste år, for så at opleve man ikke kan få føllet registreret i det avlsforbund man havde regnet med. Fordi der er nogle formalia, som ikke er på plads. Noget man kunne have undgået, havde man bare søgt rådgivning inden ifoling.
Vælger man at bruge en dansk hingstestation, er der ofte meget god hjælp og sparring at hente her. Både hvad angår ”papirarbejdet”, men også i forhold til at vælge den rette hingst til hoppen.
Helt grundlæggende skal både hoppen og hingsten være kåret/godkendt i avlsforbundet, for at føllet kan registreres i samme forbund. Er man i tvivl om hingsten er godkendt, kan man på Dansk Varmblods hjemmeside se en liste over hingste, som er optaget på hingsteliste, og dermed godkendt til avl i forbundet. Har man forelsket sig i en hingst, som ikke er at finde på listen, kan det være muligt at søge om godkendelse af hingsten til avl. Det koster dog et ekstra beløb, og en ansøgningsprocedure. Igen, er man i tvivl og måske mindre erfaren, vælg den sikre vej, eller bed om råd hos forbundets avlsrådgivere.
Hesteavlen er global, og det betyder, man kan bestille sæd hjem til ens hoppe fra hingstestationer herhjemme og i udlandet. Man skal bare være opmærksom på, at det ikke er alle avlsforbund, der som fx Dansk Varmblod, oplyser hingstens OCD- og WFFS-status*.
Husk at se på hoppen
Det er let at forelske sig i en af de smukke, velgående hingste man kan se på professionelt klippede videoer på nettet. Det er langt fra sikket, at den sorte, udtryksfulde hingst, man har kastet sin kærlighed på, som far til næste års føl på stutteriet, også er den rette til ens egen hoppe. Selvom det at avle heste også sker med hjerte, entusiasme og forhåbninger, kan man måske få et endnu bedre resultat, hvis man ærligt vurderer sin avlshoppes fortrin og mangler, og agere ud fra det.
– Den perfekte hingst til alle hopper findes ikke. Det drejer sig om man finder ud af, hvad man især vi have forbedret hos sin hoppe. Og vælge hingst efter det
Avlskonsulent Karina Christiansen fra Dansk Varmblod.
Sammen med avlsledelsens talsmand Claus Hansen og talsmand for den springbetonede avl, Johnny Hansen, giver Karina Christiansen avlsrådgivning til hoppeejerne.
Karina Christiansen anbefaler, at man søger oplysninger i HesteData, HesteData er en online adgang til oplysninger om de heste, der er registreret hos SEGES Heste. Denne database er en guldgruppe af oplysninger, og er man medlem af et avlsforbund, som registrerer heste hos SEGES Heste, har man gratis adgang. Og man kan også betale for adgang til sitet.
Hvad er formålet med føllet?
I sin avlsrådgivning til avlerne har Karina Christiansen erfaring for, at avlerne ønsker at trække føl på hoppen af tre hovedårsager:
1 Et føl som ejeren selv vil bruge som sin fremtidige ridehest
2 Et, forhåbentlig, hoppeføl, som man kan bruge til videreavl på stutteriet
3 Et afkom man senere kan sælges som ridehest
Hingstevalget til hoppen er faktisk i nogen grad afhængig af de planer, man har for føllet i fremtiden.
Vil man selv lave sin fremtidige ridehest, og er man ikke en rutineret semi- eller fuldtidsprofessionel rytter, vil ridelighed, temperament og størrelse ofte blive vægtet meget højt.
– Vi har fået ”hollænder-blod” ind i vores heste, og det har givet mere sensible, hurtigt reagerende heste. Det efterspørges af professionelle ryttere, men ikke altid af hobbyryttere, forklarer Karina Christiansen. Er det et roligere temperament og en knap så sensibel hest man søger hos sit fremtidige føl, kan hingste af Donnerhall-linjen være et godt bud på fremtidens faderhingst på stutteriet, idet han og hans sønner og sønnesønner ofte videregive godt temperament, ridelighed og samarbejdsvilje til afkommet.
Er det derimod en fremtidig avlshoppe på stutteriet, man vil forsøge at skabe, så er Donnerhall-blodet måske ikke det optimale valg. Det skyldes, at Donnerhall, Jazz og Ferro figurerer i rigtig mange afstamninger i dag (også blandt avlshingstene). Det kan betyde man skal have fokus på indavlsgraden på grund af de negative egenskaber indavlen kan medføre.
– Har man en hoppe, hvor ingen af de mest anvendte hingste indgår i afstamningen, er der flere hingste at vælge imellem, forklarer Karina Christiansen, hun opfordrer til, at man bruger HesteData til at undersøge indavlsgraden på sit fremtidig føl. Det er nemlig en mulighed i databasen.
– Jeg vil anbefale, man ser på de første fire generationer i hestens afstamning. Her må samme hingst kun være repræsenteret én gang. Og tester man indavlsgraden på HesteData bør indavlsgraden holdes under 3, men naturligvis aller helst være 0, udtaler Karina Christiansen.
Afkom til videresalg
Er næste års føl tiltænkt at skulle sælges, enten som føl eller senere ridehest, kan det måske betale sig at skele lidt til, hvilke hingste rytterne efterspørger. Hvis en af ”modehingstene” passer til hoppen, kan det være et godt valg, erkender avlskonsulenten.
Hvad enten man har planer om videresalg eller at beholde føllet, kan det også betale sig at se på, hvilke avlshingste, der har høje indekstal. Indekstallene siger noget om hingstens nedarvningsevne, og ligger hingsten i den bedste ende, er der større sandsynlighed for, at hingstens afkom får en højere kvalitet end gennemsnittet. Der er dog en lille udfordring med indekstallene, og det er det faktum, at de først kan beregnes, når hingsten er ældre end 7 år. Har man kastet sin kærlighed på en unghingst, kan man formodentlig finde hingstens far og morfar på indekslisten, og dermed også få en indikering af afkommets mulige kvalitet.
På HesteData kan man desuden læse kåringsbeskrivelser og afprøvningsresultater samt rideresultater på de enkelte hingste, og dermed er der en lang række informationer tilgængelige.
Det man skal huske er, at de officielle databaser, som HesteData, tyske Jahrbuch Zucht, eller KWPNs (Hollandsk Varmblod) database, som nu også er åben og tilgængelig for alle, udelukkende indeholder valide informationer, man kan regne med – informationer, som ikke er fejlbehæftede eller kan være genstand for skjult reklame for en hingst eller hingstestation.
Er det en ældre hingst med internationale konkurrenceresultater kan man finde dem i FEI’s database, som også kan tilgås gratis.
Vi vender tilbage til hoppen
Dansk Varmblods avlsmål beskriver den moderne ridehest, og derfor kan man med fordel spejle sin fremtidige avlshoppe i avlsmålet, og derudfra vurdere, hvad hingsten skal forbedre hos hoppen. Dansk Varmblods avlsmål lyder: En ædel, højtstillet og smidig ridehest med god ridelighed og sundhed. Den har præstationsformåen i enten springning eller dressur og kan begå sig på internationalt niveau.
Avlsmålet suppleres af en type- og funktionsbeskrivelse, som man kan se her: Dansk Varmblods Avlsmål – varmblod.dk
Når avlere beder Karina Christiansen om et godt råd til hingstevalget, undersøger hun hoppens morlinje. Hvor store er hopperne i linjen? Hvordan er deres kåringsbeskrivelser, er der problemer med fx benstilling, type mv. der skal tages høje for i hingstevalget?
– Det kan sagtens være at hoppen selv er af passende størrelse, og af moderne type, og har velstillede lemmer, men er der mange små heste i anerne, eller heste med forkert benstilling, lavstammede og kraftige afkom, skal man have det med i sine overvejelser i hingstevalget, slutter Karina Christiansen.
* Hvad er OCD?
Osteochondrose, som også forkortes OCD, er en lidelse, der rammer føl og ungheste i vækst. Længdevæksten af knoglerne foregår i overgangen mellem knogle og brusk, ved at brusk erstattes af mineraliseret knoglevæv. Man taler om at vækstbrusken forkalkes. Osteochondrose er resultatet af en forstyrrelse i forkalkningsprocesserne under ledbrusken. Herved kan der kan dannes en sprække eller defekt i brusken, eller et stykke brusk afstødes, således at der opstår en ledmus.
De typiske OCD-forandringer findes i de store led: Skulder, knæ, og haseled.
Lidelsen OCD opstår primært i den sene drægtighed og i de første levemåneder. CD er en lidelse, der har mange forskellige årsager, men den er i høj grad arveligt betinget.
Men derudover spiller øvrige forhold også en væsentlig rolle. Dette er bl.a.:
- Fodring, mineraler og vitaminer
- Vækst
- Motion, biodynamik
- Hormoner
- Traumer
* Hvad er WFFS?
Warmblood Fragile Foal Syndrome (WFFS) er en arvelig bindevævsdefekt, hvor de syge føl fødes med meget skrøbelig hud, bløde sener og ledbånd. Hvis to WFFS-bører kombindere, er der 25% risiko for at få et sygt føl. En sådan kombination bør undgås, og derfor er det vigtigt at kende både hoppen og hingstens WFFS-status i avlsarbejdet.
