Skip to main content

Berømte heste: Jappeloup de Luze

Ikke mere end 158 cm i stang og en blanding af fransk traver og fuldblodshest. Det stod bestemt ikke i kortene, at den lille letbenede Jappeloup (1975-1991) skulle blive en af verdens mest berømte springheste. Ikke desto mindre blev det både til OL- og EM-guld til den lille sorte hest, der formåede at springe sig direkte ind i alle hesteelskers hjerter i 80’erne.
| admin

Sammen med sin rytter Pierre Durand hentede Jappeloup adskillige internationale titler til Frankrig. Men før parret opnåede succes blev Jappeloup anset for at være for lille, alt for lille, og alt for stædig til at begå sig på store konkurrencebaner.

Hellere lille og vågen – Pierre Durand så noget i hesten og tog en drastisk beslutning. Han opgav sin karriere som advokat og valgte at fokusere på springsporten – og Jappeloup. Alt var dog ikke kun fryd og gammen for parret, og ved OL i 1984 stoppede Jappeloup foran et spring, smed sin rytter af, og tog den så tilbage til stalden i strakt galop. Durand måtte gå fra banen mens både publikum og TV-sere så med, hvilket ikke var det mest motiverende øjeblik for en OL-atlet. Durand gav dog ikke op, og hans tiltro til Jappeloup betød, at de snart kunne føje en lang række af fantastisk flotte resultater til deres liste over præstationer – med OL-guld i 1988 i Seoul som det ypperste.

Derudover blev det blandt andet til:

1986 VM: Hold Bronze & 4. Individuel

1987 EM: Individuel Guld & Hold Sølv

1988 World Cup Finale: 2. plads

1988 OL: Individuel Guld and Hold Bronze

1989 EM: Hold Sølv

1990 World Cup Finale: 2. plads

1990 VM: Hold guld

Jappeloup opnåede stor berømmelse i Frankrig, og da han blev pensioneret i 1991, foregik det ved en officiel ceremoni for foden af Eiffeltårnet. I 2013 havde den franske film ’Jappeloup’ premiere og blev en stor publikumssucces.

Den berømte hest døde af et hjertestop i sin boks d. 5. november 1991

Den franske film Jappeloup (2013) kan ses på Youtube eller Google Play.

Jappeloup vinder EM guld