Mange hesteejere har sikkert lagt mærke til fænomenet, hvor hesten skal af med vandet efter endt arbejde. Men hvad ligger der egentlig bagved af grunde, når hestenes trang til at urinere følger et bestemt mønster.
Reiterrevue.de har spurgt eksperter, og de kommer med følgende forklaring.
Rytteren behøver ikke at bekymre sig. De gætter nemlig på, at det er et tegn på en afslappet hest, når den oplever et presserende behov for at tisse efter træning.
Dr. Malte Harland fra Mühlen hesteklinik siger:
Blæren har ikke en fast størrelse. Den kan trække sig sammen fra meget lille til meget stor. Det er sandsynligvis en nervøs spænding, der gør, at hesten ikke så ofte tisser, når den rides. Derudover spiller underlaget i boksen også en stor rolle. Heste foretrækker at tisse på halm eller spåner, fordi det ikke plasker så meget. Dette er et vigtigt punkt
Malte Harland
– Hesten ved jo ikke, hvornår den skal rides. Ejeren kommer ind i stalden og tager den ud af boksen, men hesten har ikke nået at tisse forinden. Den bliver placeret på staldgangen, hvor underlaget er hårdt – og der gider den måske ikke tisse. I stedet holder den på vandet og tisser først, så snart den er tilbage i sin boks. Og hvor ofte tænker rytteren ikke i det øjeblik: ”Bare jeg dog havde vidst det under træningen.”
Rytteren behøver dog ikke spekulere på sundhedsmæssige problemer, hvis hesten har holdt sig længere.
– I modsætning til mennesker lægger hesten ikke et psykologisk pres på sig selv. Hvis hesten skal tisse virkelig meget, så skal den nemlig nok sørge for at tisse, selv om den er på ridebanen eller står på et hårdt underlag.
Tissetræning
Det er ikke umuligt at træne sin hest til at tisse – ligesom hunde er trænet til at tisse, når man går tur udenfor.
– At lære hesten at tisse på et signal, fordi I måske har et stævneridt foran jer, er bestemt praktisk og meget afslappet for alle involverede, siger Dr. Barbara Schöning, der er adfærdsekspert. Især hvis en fyldt blære tidligere har forårsaget ubehag.
Tissetræningen kan foregå på en meget enkel måde, siger Schöning. Vigtigst er, at hesteejeren får et overblik over, hvornår hesten drikker, og hvornår den normalt tisser. Hvis hesteejeren kender tiderne, placerer han/hun sig ved siden af boksen, observerer diskret, så hesten ikke føler sig forstyrret og introducerer signalet. Det kan være en fløjte, men det behøver ikke være præcis dette signal.
– Jeg ved ikke om der egentlig findes en undersøgelse, der beviser om visse lyde starter urinstrømmen, lyder det fra Dr. Barbara Schöning.
– Det er velkendt hos mennesker, at lyden af vand kan starte processen.
Noget andet er dog endnu vigtigere.
– Hjernen lærer gennem gentagelser, forklarer Schöning og beskriver fremgangsmåden:
– Så snart den første dråbe falder, giver jeg det signal, der skal udløse tissetrangen i fremtiden – en fløjte eller et ord. Så lader jeg hesten tisse. Som en ekstra faktor kan du sige et rosende ord, når hesten er færdig med at tisse. Timingen skal være meget præcis for ikke at forstyrre hesten.
Hvis ros kommer for tidligt, kan det nemlig forårsage, at hesten stopper med at tisse for at få belønningen, selv om den slet ikke er færdig.
(udgivet første gang 22. juli 2020)
