Mennesker bruger instinktivt en højere, optimistisk stemme, når de taler til babyer og små børn. Denne måde at tale på har været genstand for flere undersøgelser. Og er anerkendt for at have mange fordele, fremme relationer og stimulere visse læringsprocesser. Denne måde at tale på, karakteriseret ved en generelt høj stemme, gentagelse af ord og indeholder også en positiv følelsesmæssig komponent.
Nogle dyr er modtagelige for denne måde at tale på, kaldet babysprog eller når det gælder dyr: pet-directed speech eller PDS.
Mennesker kan bedre fange og holde primater og hundes opmærksomhed, når de bruger PDS, og dyrene reagere på det og lærer af det. Hvad angår heste, har adskillige undersøgelser vist, at de er meget følsomme over for menneskelige følelser og udtryk. Forskere fra det franske videnskabsagentur INRAE og det franske institut for hest og ridning har vist, at heste er i stand til at genkende menneskelige udtryk, når de ser ansigter på fotografier. De agerer nervøst, når de bliver vist billeder af et menneske med et vredt udtryk og mere afslappet, når de står overfor et foto af en person med et glad udtryk. Brug af babysprog eller PDS, har aldrig tidligere været testet på heste.
93% af os taler med vores heste
En foreløbig undersøgelse af 845 ryttere og hesteejere på sociale medier afslørede, at 93% af dem regelmæssigt talte til deres heste ved hjælp af denne type sprog, men kun 44% mente, at dyrene var følsomme over for det.
For at vurdere brugen af babysprog gennemførte forskere to tests på 20 heste, der aldrig havde været udsat for denne type sprog. I den første test talte forskerne individuelt med hestene, enten ved hjælp af babysprog eller et neutralt sprog (som det, der blev brugt mellem voksne), mens vdkommende striglede hesten. Når hestene blev talt til ved hjælp af babysprog, viste det sig, at hestene reagerede mere positivt, rapporterede forskerne i tidsskriftet Animal Cognition. De var roligere, kiggede mere på forskeren og spejlede striglebevægelserne ved at gnubbe med mulen på personen, der striglede dem, for at gengælde groomingen.
Hvorimod de heste, som blev talt til i ”voksensprog”, ikke interagerede med personen der striglede dem, og forsøgte ikke at gengælde groomingen.
Hvor er der foder?
I det andet forsøg, prøvede forskerne at kommunikere til hesten, hvor hestens foder gemte sig. I etologi kaldes dette henvisningskommunikation. Forskeren stod foran hesten med to lukkede spande. Med hånden pegede forskeren gentagne gange på spanden hesten måtte vælge for at få belønningen (skjult i spanden), mens vedkommende enten talte med babysprog eller ved hjælp af neutralt voksent sprog. De observerede, at når forskeren talte med neutralt sprog, valgte hestene tilfældigt en spand. Men når de talte med babysprog, valgte hestene den spand, der blev peget på.
Undersøgelsesteamet konkluderede, at babysprog fanger hestenes opmærksomhed og hjælper dem til bedre at forstå menneskers intentioner og følge deres instruktioner for at løse opgaven.
Undersøgelsen viste, at den måde, hvorpå folk normalt taler med små børn, som mennesker har tendens til at bruge instinktivt også til visse dyr, effektivt letter kommunikationen mellem mennesker og heste i hverdagens interaktioner, såsom pleje og motion. Dette kan bidrage til at forbedre hestenes velfærd, for de er følsomme over for menneskelige følelser.
Undersøgelser er i øjeblikket i gang for at fremme viden om de følelsesmæssige interaktioner mellem mennesker og heste for at forbedre både dyrs og menneskers velfærd inden for forskellige områder, såsom ridning eller rideterapi. Det fulde undersøgelsesteam bestod af Léa Lansade, Miléna Trösch, Céline Parias, Alice Blanchard, Elodie Gorosurreta og Ludovic Calandreau.
Horses are sensitive to baby talk : Pet-directed speech facilitates communication with humans in a pointing task and during grooming. Animal Cognition 2021. DOI : https://doi.org/10.1007/s10071-021-01487-3
Kilde: Horsetalk
