I går fortalte Stine Nielsen sin historie til Zibrasport, en historie om konsekvenserne af en kronisk hjernerystelse, og på SoMe står mange nu frem med deres historie.
I går mandag fortalte vi historien om 26-årige Stine Nielsen, hvis liv er en lang kamp med smerter, uvished og angst efter et uheld, som har resulteret i en kronisk hjernerystelse med alle de udfordringer, som følger med fysisk og psykisk.
På Zibrasports Facebookside deler flere deres historier, og fælles er, at de ramtes liv og hverdag er ændret.
DIF med fokus på hjernerystelse
Danmarks Idræts Forbund har sat fokus på udfordringerne med hjernerystelse, og også de senfølger, som kan være en konsekvens af en hjernerystelse. En hjernerystelse SKAL tages alvorligt. Naturligvis er det lettere for de fleste at forholde sig til skader, som er synlige, men følgevirkningerne efter en hjernerystelse, hvor man ikke har fået den fornødne ro og hvile kan have alvorlige konsekvenser fremadrettet.
Her lister DIF et typisk forløb for gener efter en sportsrelateret hjernerystelse
Hvordan finder man ud af, om man har fået en hjernerystelse? Det sætter læge Christoffer Brushøj ord på i denne video:
Læs mere om, hvordan du kommer tilbage til hverdagen og sporten HER efter en hjernerystelse.
Senfølger efter en hjernerystelse
Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud, og man kan så omtale tilstanden som postcommotionelt syndrom (PCS).
Det anslås at ca. 34 % fortsat oplever senfølger efter 3 måneder. Der lader ikke til at være nogen stærk sammenhæng mellem ulykkens karakter og varigheden af hjernerystelsen – eksempelvis er det ikke unormalt at få langvarige følger efter en hjernerystelse, selvom man ikke var bevidstløs i forbindelse med slaget.
Hvad er hjernerystelse?
En hjernerystelse opstår ved, at hovedet bliver udsat for et slag, ryk eller anden acceleration, der efterfølgende resulterer i mikrostrukturelle skader, metabolisk uligevægt og inflammation i hjernen. En hjernerystelse kan derfor opstå uden, at der nødvendigvis har været direkte kontakt med en genstand.
Symptomerne og vanskelighederne forbundet med hjernerystelse kan opstå enkeltvis eller i kombination hos den enkelte patient og kan variere i grad og varighed. Nogle af de mest udbredte tegn på hjernerystelse er hovedpine, svimmelhed, koncentrations- og hukommelsesbesvær, kvalme/opkast, voldsom udmattelse, lyd- og lysoverfølsomhed.
Hvad er postcommotionelt syndrom?
En hjernerystelse er oftest uden komplikationer og varer normalt ikke mere end nogle dage eller få uger. I nogle tilfælde, og hvorfor er der ingen der med sikkerhed kan forklare endnu, forlænges varigheden af hjernerystelsen over måneder og måske år. Sker dette, kaldes hjernerystelsen da postcommotionelt syndrom (PCS). I ordet syndrom ligger at en række symptomer er at finde hos størstedelen af patienterne og at de kan variere i intensitet og over tid, men at de alle er forbundet til den oprindelige hjernerystelse. Tidsperspektivet for PCS varierer i høj grad patienter imellem. Mange kommer sig inden for 1-2 år, måske endda før, men desværre har en del også symptomer flere år efter og må indrette deres liv efter disse.
Du kan læse meget mere på Hjernerystelsesforeningens hjemmeside. Den finder du HER
Som en af vores læsere kommenterer på vores Facebook-side: “Flexjobber med 5 t i ugen efter rideulykke hvor hesten stejlede og væltede ned over mig. Ridehjelm i 8 stykker. De fysiske skader er ikke til at overse, men når hovedet tager skade er det desværre et overset emne.”
Så husk: tag hjernerystelser alvorligt, vær opmærksom på din krop efter et uheld, og giv kroppen tid til at hele.
