Skip to main content

Ingen mellemrunde for 7-års hestene i Pavo og DRF’s Championater

Dansk Ride Forbund fortæller, at mellemrunderne for 7-års hestene er aflyst. Alle er nemlig kvalificeret direkte til finalerne i midten af oktober.
| admin

Efter den foregående weekends sidste kvalifikationsrunde står det nu klart, at alle 7-års dressurhestene i Pavo og Dansk Ride Forbunds Championater for unge heste allerede er kvalificerede til den store finale på Blue Hors i uge 41.

Derfor ser vi ingen grund til, at de skal kæmpe om de finalepladser, som de allerede er sikret, og derfor aflyses de to mellemrunder i den kommende weekend hos hhv. Grindsted Rideklub og Karlslunde Rideklub. Vi glæder os i stedet til at se dem til finalen på Blue Hors fra den 15. – 17. oktober, lyder det i pressemeddelelsen fra Dansk Ride Forbund.

Zibrasport Equest streamer stadigvæk fra de to mellemrunder, hvor du kan glæde dig til at se landets bedste 4,- 5- og 6-års dressurheste.

Se mellemrunde Øst her

Se mellemrunde Vest her