Skip to main content

Isabell Werth er ny præsident for International Dressage Riders’ Club

Kyra Kyrklund er blevet skiftet ud med en anden stærk dressurprofil. Isabell Werth er netop blevet valgt som ny præsident for International Dressage Riders’ Club.
| admin

Siden 2010 har der stået Kyra Kyrklund på formandsposten for International Dressage Riders’ Club (IDRC). Men nu har foreningen, som blev grundlagt i 1986 og arbejder for dressurrytternes interresser, fået en ny kvinde i front.

Mandag var der virtuelt valg til flere poster, og nu ser bestyrelsen således ud:

Formand: Isabell Werth
Generalsekretær: Klaus Roeser
Kasserer: Michael Klimke
Beatriz Ferrer-Salat
Carl Hester
Catherine Haddad
Hans Peter Minderhoud
Victoria Max-Theurer
Yvonne Losos

Isabell Werth blev forinden valget interviewet af dressursport-deutschland.de, hvor hun blev spurgt ind til, hvad hendes første mål i forhold til IDRC ville være.

Kommunikationen mellem rytterne skal være effektiv. Vi har ikke tid til at læse lange mails eller skrive dem. Og så er det vigtigt at få så mange ryttere som muligt til at være aktive. Enhver støtte er velkommen.

Isabell Werth