Jessica Toelstang sejrede til Riders Cup
Efter en lang coronapause er stævnerne endelig i gang igen, og Danmarks bedste springryttere mødtes til landsstævne på Riders Cup i weekenden – resultatlisterne vidner om mange hurtige ridt, og Jessica Toelstang var én af dem, der formåede at ride flere fejlfrie runder i hus.
Se hvor nye springserie med Jessica
På vallakken SP Camoral sejrede hun i en klasse lørdag. Derudover blev det også til en anden- og en femteplads til samme ekvipage. Se resultaterne her.
Tina Lund, der pt. bfeinder sig i Danmark i stedet for Dubai, stillede også til start. Hun vandt MB og MA.
Dressur i Karlslunde
Dressurrytterne havde også fundet stævnetøjet frem, for Karlslunde Rideklub indbød til d- og c-stævne.
Her blev DRESSURENS VENNER CUP for hold afviklet, hvor Ertebjergaard Sports Rideklub vandt første afdeling.
I procentklassen var det valgtfrit for rytterne, hvilket program i sværhedgrad 6-8, de ville prøve kræfter med.
Anne Troensegaard og Kipling scorede 72,6 procent i Intermediare A, og det var nok til en placering som nummer et. I hælene fulgte Joachim Chr. Thomsen og BONNAQUIQUI, der red Grand Prix, til 68,9 procent.