Renee Igelski i spidsen for mesterskabet
Den regerende mester i paradressur i grad V, Renee Igelski har igen lagt sig i spidsen for Agria DM i Paradressur efter den første af ialt tre konkurrencer i mesterskabet, som afvikles i denne weekend hos Helgstrand Event. Sidste år vandt Renee DM på en lånt hest, i år er hun tilbage i sadlen på sin egen Beyond Dreams e. Benetton Dream (opdr. Hanne Grue). Mesterskabet bliver et samlet resultat for ryttere i grad IV og V. Renee Igenski er blevet klasificeret fra grad V til Grad IV i vinter, og hun er dermed ny i denne grad. Hun opnåede 71,125%
Læs også: Interview med DM-vinder Renee Igelski
To ryttere for grad V indtager de følgende pladser. Nicole Johnsen og Moromax e. Occavio (opdr. Steffen Madsen) fik 70,039% tæt forfulgt af sidste års sølvvinder Camilla D.F. Christensen og Fürsten e. Fürstenball (opdr. Lillian og Carl Erik Jensen) med 69,806%, og så er det grad IV-rytter Anne Mette Hasselstrøm med Østergårdens Deleight e. De Noir (opdr. Margit Sørensen) som ligger på en foreløbig 4. plads med 69,542% og alt meget tæt konkurrence i toppen.
Gratis adgang for publikum
Der er masser at se på ved Helgstrand Event med Danmarksmesterskab i dressur 2022 Præsenteret af Mustang Trailer. Sideløbende med mesterskabsklasserne er der også 2. kvalifikation af Bundgaard Byg x Trolle Cup, UVM-udvælgelse klasser og enkelte nationale klasser. Der gratis adgang for publikum alle dage, og du kan læse meget mere på Helgstrand Events hjemmeside.
Se det hele hjemmefra
Har du ikke mulighed for at tage turen til Uggerhalne, så kan du se det hele på Zibrasport Equest. Vi streamer alle klasser, alle dage. Premium Medlemmer har naturligvis fri adgang til streamen og videoarkiv, mens alle andre kan købe pay pr view til 199 kr.
Vi har naturligvis også journalister på stedet, og de er klar til at lave spændende historier og vinderinterviews. Så hold øje med både hjemmeside og Facebook.
Læs meget mere om DM i dressur og se videoer fra tidligere år.