Skip to main content

Julehygge og herlige hingste på Blue Hors

Avlere fra nær og fjern fyldte Blue Hors med god stemning under det traditionsrige juleshow, hvor hingste i avl og sport tryllebandt publikum i en herlig julekulisse.
| admin

For at hylde en juletradition på Blue Hors, som sidst blev afholdt i 2019 pga. COVID-19, havde avlsleder Martin Klavsen i år kræset lidt ekstra for de fremmødte med et overflødighedshorn af musik, lys, godter og ikke mindst en forsmag på en suveræn 2023 hingstekollektion.

Avlere fra nær og fjern var taget til Randbøl til en magisk aften fuld af sjov, musik, nostalgi og en masse personlige jule-anekdoter fra hingstenes liv i staldene på Blue Hors.

2-års hingst e. Glamourdale – Franklin – Aquilino. Foto: Blue Hors

Den nye generation af unghingste bliver altid fulgt med stor opmærksomhed, og 9 unghingste blev travet frem for det feststemte publikum.

Aftenens helt store Grand Prix-drys blev Nanna Skodborg Merrald og avlshingsten Blue Hors St. Schufro, der red undervisning ved Nannas mangeårige træner, berider Michael Søgaard, foran publikum. Foto: Blue Hors

Over sommeren og efteråret har Nanna arbejdet på at udvikle de to avlshingste Blue Hors Kingston og Blue Hors Farell, og som Nanna demonstrerede har arbejdet båret frugt, og de to sportshingste er klar til at takle de internationale dressurbaner.

Se flere indtryk fra dagen på Blue Hors´ hjemmeside