Mavesår hos heste skyldes syreætsninger af mavesækkens slimhinde. Hestens mavesæk producerer mavesyre hele døgnet rundt, og hvis ikke der er foder eller spyt i hestens mave, vil syren ætse indersiden af mavesækken. Dette bevirker, at slimhinden bliver rød, irriteret, får blødende sår og arvævsdannelser.
Mavesækkens slimhinde deles op i to, når man skal beskrive mavesår: i en øverste, hvid del også kaldet: equine squamous gastric disease (ESGD – sår i den hvide del af mavesækken) og en nederste, rød del equine glandular gastric disease (EGGD – sår i den røde del af mavesækken).
Mavesårssyndrom hos heste kan påvirke alle racer uanset alder og køn, selvom forekomsten stiger med alderen.
Spyt analyse i stedet for gastroskopi
Alberto Muñoz-Prieto og hans medforskere skriver i tidsskriftet Animals, at en af de vigtigste begrænsninger for diagnosticering af mavesår er, at de kliniske tegn, såsom dårlig præstation, tilbagevendende kolik, dårlig appetit eller dårlig kropstilstand, er uspecifikke. Nogle heste kan have mavesår uden at vise ydre kliniske tegn. Derfor er gastroskopi den eneste pålidelige diagnostiske metode. Af denne grund kunne opdagelsen af nye ikke-invasive diagnostiske teknikker, såsom biomarkører, være en god hjælp til diagnosticering. Traditionelt er laboratoriebiomarkører blevet målt rutinemæssigt i blod, men spyt har flere fordele. Det er ikke-invasivt og kan udføres af ikke-uddannet personale. Derudover kan prøver udtages gentagne gange, hvilket forårsager minimal stress for hestene. Forfatterne bemærkede, at tidligere undersøgelser har vist, at nogle biomarkører ændrer deres koncentration i spyt hos heste med mavesårssyndrom.
Spytanalyse kan være en mulighed
Muñoz-Prieto og hans kolleger gik i gang med at måle 23 spytbiomarkører hos heste med mavesårssyndrom, hvor de sammenlignede værdierne med dem, der blev opnået hos raske dyr, såvel som heste med sygdomme, der involverer lignende symptomer som mavesår, men hvor ingen blev fundet under en gastroskopisk undersøgelse. I alt blev 147 heste inkluderet i undersøgelsen. De omfattede 12 raske heste, 110 med mavesårssyndrom og 25 med andre sygdomme, der involverede lignende kliniske tegn. Sytten af biomarkørerne viste sig at være øget i spyt fra heste diagnosticeret med mavesårssyndrom sammenlignet med raske dyr. Tre af disse markører viste en beskeden, men signifikant statistisk styrke til at skelne syndromet fra andre sygdomme med lignende kliniske tegn.
“Resultaterne viste, at spytanalyse kunne have potentiel brug som biomarkører hos heste med mavesårssyndrom,” sagde undersøgelsesholdet. Samlet set fandt de, at de fleste af spytbiomarkørerne kunne øges betydeligt ved andre sygdomme end mavesårssyndrom.
“Det er dog vigtigt at påpege, at disse analyser kan bruges til at screene heste, der bør gennemgå gastroskopi, i stedet for at basere en diagnose kun på undersøgelse af hestens spyt.”
Testene brugt i undersøgelsen har den fordel, at de er ikke-invasive og også nemme at måle, fordi de fleste af dem er kommercielt tilgængelige. “Yderligere forskning ved hjælp af en større population af heste vil være nødvendig for at bekræfte disse resultater og den potentielle praktiske anvendelse af disse spytanalytter til diagnosticering og behandlingsovervågning af mavesårssyndrom hos heste,” udtalte forskerne.
Læs mere HER
Ny viden om mavesår i Riders NOTEBOOK
I den udgave af magasinet Riders NOTEBOOK som netop er udkommet, bringer vi en artikel om den seneste viden om mavesår. Dyrlæge Nanna Luthersson har været på Island, og hun er kommet hjem med overraskende forskning på området.
Læs mere og bestil abonnement: Magasinet Riders NOTEBOOK – Riders NOTEBOOK
