De juridiske rammer for beskyttelse af heste i det gamle Kina er beskrevet detaljeret i et papir, der for nylig blev offentliggjort i tidsskriftet Derecho Animal (Forum of Animal Law Studies). Krav til managementet af hestene er blevet dokumenteret gennem århundreder, især via The Tang Code, som dannede grundlaget for lovgivning i hesteholdet i for Tang-kejserne, fra AD618 til 907, og flere senere dynastier.
Der var specifikke regler for heste, der indebar at give dem et godt liv. Reglerne omfattede en række regler mere i tråd med den nuværende velfærdsopfattelse, såsom ikke at slå heste i hovedet eller at bruge genetisk beslægtede dyr til avl (indavl).
Heste havde flere funktioner i det gamle Kina. De var en væsentlig del af militæret og var også det primære transportmiddel. Af denne grund havde landet etableret en juridiske beskyttelse af heste. Specifikke juridiske regler blev indført, herunder hesteregistrering, hestefodring, hestefarme, hestetæmning, stutterier og pleje- og medicinske regler. Reglerne udviklet i Kina styrede hele processen med at opdrætte og bruge heste og pålagde ejerne strenge juridiske forpligtelser.
Krav til foderkvalitet
Det gamle Kina havde også strenge krav til foderkvalitet og -mængde, som blev givet til hestene. I Book of Songs kan man læse, at “heste til ridning holdes i stalde, og de fodres dagligt med blandet korn”. Blandet korn refererer specifikt til finthakket foder. Artikel 198 i The Tang Code, der omhandler “At være ansvarlig for statslige dyr, der bliver syge”, blev det foreskrevet, at den lokale regering var forpligtet til at levere korn, hø og medicin til syge dyr. Den refererede direkte til den type foder, der kræves, hvilket viste den betydning, lovgiveren tillagde hestes foder. Ifølge vedtægterne for stalde og græsgange: “Hvis et statsdyr bliver sygt på vejen og ikke er i stand til at fortsætte, bør det efterlades og overlades til det nærmeste præfektur i landet, myndighederne bør tage sig af for det, fodre det og behandle sygdommen. Kornet, høet og medicinen bør skaffes af officielle midler.”
Andre velfærdskrav blev også overvejet, hvilket viste, at de tidlige kinesere var klar over behovet for at opfylde de psykologiske krav til heste. Qi Min Yao Shu fastsatte, at: “Enhver, der bruger ridekvæg og heste, skal tage hensyn til deres fysiske formåen; og samtidig til, miljøet (temperatur) og fodring i overensstemmelse med deres naturlige behov.”
Alle kinesiske dynastier etablerede hestefarme for at holde heste på en centraliseret måde, med et stort antal personale til at styre og sikre hestenes sikkerhed.
Læs meget mere HER
Kilde: www.horsetalk.co.nz
