Klar til Championatsfinaler på Blue Hors?
Efter mellemrunden i dressur hhv. øst og vest for Storebælt i den forgangne weekend, er alle finalister fundet til finalerne på Blue Hors i championaterne for unge heste – PAVO og DRF’s Championater.
Målet er at finde årets bedste 4-, 5-, 6-, og 7-års hest i dressur samt årets bedste 4-, 5- og 6-års hest i springning.
Læs også: Finalisterne til Championatsfinalerne er fundet
Finalestævne over 4 dage
Ved finalestævnet har dressurhestene første konkurrence – kvalifikationen om torsdagen den 13. oktober for de 4- og 7-årige heste. Fredag den 14. oktober er der kvalifikation for de 5- og 6-årige heste. Lørdag er der trøstfinaler i alle 4 årgange.
Fra kvalifikationsklasserne går de bedst placerede heste direkte videre til finaleklasserne: 4-års: 16 heste, 5-års og 6-års: 12 heste og 7-års: 8 heste.
Det er muligt for rytterne i trøstfinalen at nå ind i finalen. Fra trøstfinalen går følgende heste videre: 4-års: 6, 5- og 6-års: 3 og 7-års: 2 heste.
Dressurfinalerne i alle årgange afvikles søndag den 16. oktober.
Springhestene i aktion
Springhestene har banetræning onsdag, og så afvikles den første af ialt 2 kvalifikationer om torsdagen, anden kvalifikation finder sted om fredagen, mens alle 3 finaler finder sted om lørdagen.
Efter 2. kvalifikation går de 20 heste med højeste sammenlagte pointsum fra første og anden kvalifikation videre til finalen. Heste ligeplaceret med nr. 20 går ligeledes videre til finalen.
I finalen for 5- og 6-års afvikles der en omspringning for de 5 bedste og ligeplacerede med den sidst placerede ekvipage.
Læs mere om PAVO og DRF’s Championater
Der er gratis adgang til championatsfinalerne torsdag og fredag, mens det kræver billet til selve finalerne for hhv. spring- og dressurheste i weekenden den 15. – og 16. oktober. Det kan man læse mere om HER