Skip to main content

Bækgaarden Sportsrideklub i front ved Walber Cup

Der afvikles fire kvalifikationsstævner i Walber Cup de kommende måneder. Riders Cup var i weekenden vært for den første kvalifikation, og den blev vundet af Bækgaarden Sportsrideklub i hård konkurrence mod 20 hold
| admin

Der er rekordmange hold tilmeldt dette års Walber Cup, holdturneringen i springning, som afsluttes med en finale og Agria Dansk Ride Forbunds mesterskab i september i Hjallerup Rideklub.

De 21 tilmeldte hold mødes i weekenden (1.-2. maj) hos Riders Cup for at afgøre første kvalifikation af fire inden mesterskabet. Denne første kvalifikation viste, der bliver hård kamp om mesterskabet igen i år, for fire hold formåede at slutte fejlfrit, mens fem hold sluttede med 3 eller 4 fejl. Det er de tre bedste resultater som tæller til det samlede resultat.

Fire fejlfrie hold
Det var Bækgaarden Sportsrideklub, som sikrede sejren, holdet bestod af Freja Høyer Pedersen, Clara Roesgaard Kristensen, Line Busk Heltborg og Lærke Olesen. Alle fire ryttere red banen fejlfrit, og det var de alene om. Ponygården Solvangs Rideklub kom ind på andenpladsen. På holdet red: Thit Bibi L. Roed, Rie Rose Lindegren Roed, Kristian Skovrider og Maria Barewitz Schou efterfulgt af Capacity Showjumping Center (Ulrich Gaarslev, Pedro Gosk, Benedikte Rie Truelsen og Christine Thirup Christensen) og Brande Sportsrideklub der kun havde tre ryttere til start, men alle formåede de at ride fejlfrit (Sandra Thinggaard Byrgesen, Filippa Christer Andersen og Tine Krog Jensen).

Næste stop: Hjallerup
Det næste kvalifikationsstævne i Walber Cup afvikles i Hjallerup Rideklub den 3. – 6. juni. Herefter går turen til Sportsrideklubben i slutningen af juni og Fyns Rideklub i midten af august. Holdene opsamler points efter placering, og der var 20 points til det vindende hold fra Bækgaarden Sportsrideklub. De første 10 placerede hold optjener points ved kvalifikationsstævnerne.

Regler, stilling osv. kan ses på Dansk Ride Forbunds hjemmeside resultatet af Walber Cup hos Riders Cup kan ses HER
Vi har tidligere skrevet om Walber Cup her på sitet.

Premium medlemmer kan gense streamingen fra søndag den 2. maj i Zibrasport Equests store videoarkiv.