Skip to main content

Masser af kapacitet i mellemrunderne

Søndag blev det til sejre til Movie Star, Dantes Delight og Springborgs Abiza i søndagens mellemrunder Øst og Vest i Pavo & Dansk Ride Forbund Championater for unge dressurheste.
| admin

Filmstjernen strålede i Grindsted

Efter lørdagens vestlige mellemrunde for de 4-årige heste hos Grindsted Rideklub var det søndag de 5- og 6-årige dressurhestes tur til at shine i Pavo & Dansk Ride Forbund Championater for ungheste.

Blandt de 23 5-års heste var det Movie Star med Jurado Severo Lopez i sadlen, der med bl.a. 9,5 i både galop, ridelighed og kapacitet dansede op ad den røde løber til sejr med samlet 9,3000. Tre af Lopez tidligere kolleger fra Helgstrand Dressage snuppede de næste tre placeringer med hhv. Vendóme, Svalegårds Hot Zalina Hussmanns Topgun. Se hele resultatet fra klassen her, og husk at du kan gense alle mellemrundeklasserne i vores arkiv fra næste uge, hvis du er Premium medlem. 

Dante dansede sejren i hus i Grindsted

14 veloplagte ungheste var til start i mellemrunden for 6-års, der blev bedømt af Lone Dichmann og Dennis Holst. Med 9,5 i både ridelighed og kapacitet var der ingen, der kunne slå Dantes Delight og Betina Jæger Jensen, der sikrede sig sejren med 9,22. Grand Galiano og Rikke Dupont blev nr. 2 med 8,80, mens Blue Hors Londoner og Cristian Tudela Ruiz tog 3. pladsen med 8,46.

Hele klassens resultat findes her, og husk at du kan gense alle mellemrundeklasserne i vores arkiv fra næste uge, hvis du er Premium medlem. 

4-års sejr til Springborg i Karlslunde

Hos Karlsunde Rideklub satte 17 oplagte 4-års dressurheste og deres ryttere søndag punktum for Mellemrunde Øst i Pavo & Dansk Ride Forbund Championater for ungheste.

Det var Lene Ejby Christiansen og Camilla Qvistgaard, der fra dommertårnet skulle vurdere de unge hestes kvaliteter og potentiale, og der blev givet mange flotte karakterer.

Til slut kunne Springborgs Abiza med Katrine Springborg i sadlen lade sig hylde som vindere med samlet 84,200 point og bl.a. 8,6 i trav og ridelighed. 2. pladsen gik til Hesselhøj Rock A Billy med Anders Uwe Sjøbeck Hoeck, der også opnåede 84,200 point – bl.a i kraft af en smuk skridt til 8,8.Du kan se klassens samlede resultater inkl. delkarakterer her, og husk at du kan gense alle mellemrundeklasserne i vores arkiv fra næste uge, hvis du er Premium medlem. 

Du kan også læse om lørdagens mellemrunder i både Øst og Vest her.

Finalerne i Pavo & Dansk Ride Forbund Championater for ungheste i både springning og dressur afvikles hos Blue Hors i uge 41, og du kan se det hele hos os på Zibrasport Equest.

Du kan se mere om championaterne her.