Berider Torben Frandsen, 46 år fra Tørring Ridecenter har sprunget adskillige heste ved et utal af stævner fra distrikts- til internationale 5* konkurrencer. Gennem årene har han opnået stor erfaring med at time opvarmningen af sine heste til konkurrencer på alle niveauer. Han indleder med at slå fast: ”Det er ikke på opvarmningen, hestene skal lære at springe! Det skal man have forberedt hjemmefra. Og så skal man huske på, at man ikke kan begynde at springe anderledes, eller ændre sin ridning på opvarmningen. Lad være med at gøre noget på opvarmningen, hesten ikke har lært hjemme!” understreger Torben Frandsen med fasthed i stemmen.
Opvarmningen er til for, at hestene skal springes varme i kroppen inden konkurrencen
Torben Frandsen
Opvarmningen er individuel
Man kan næsten sige: hver hest sin opvarmning. Det kan være forskelligt, hvad der er behov for i opvarmningen til konkurrencer for den enkelte hest. Og da det er tilfældet, begynder opvarmningen faktisk derhjemme. Man skal kende sin hest så godt, at man udvikler en rutine i opvarmningen hjemme i træningen. Hesten må ikke blive usikker på stævnepladsen, den skal være sikker i kendte rutiner.
For at få succes i konkurrence, kræver det, at man prøver forskellige muligheder for opvarmning af hjemmefra, til man finder ud af, hvad der fungerer for den enkelte hest. Og det er ikke kun springning, man skal fokusere på.
”Det er vigtigt, at hesten er smidig i kroppen, så den kan gå i god balance i en jævn rytme til springene. Den skal være ligeudrettet før og efter springet. Er den ligeudrettet, forstyrrer man heller ikke de andre ryttere i opvarmningen. Det virker forstyrrende, hvis hesten springer skævt eller drejer for tidligt efter springet,” understreger Torben. Og inde i selve konkurrencen, er det også helt grundlæggende, at hesten er ligeudrettet, når man rider på springet. Er den ikke det, vil det gå ud over dens teknik, og mulighed for at overvinde forhindringerne fejlfrit.
Grundlæggende opvarmning
Helt basalt skal hesten opvarmes, så den er i balance, så den reagerer på rytterens hjælpere og er lige. Hjemme i træningen kan man introducere forhindringer på forskelligt tidspunkt i opvarmningen, så man kan mærke, hvornår hesten føles til at være bedst tilpas i kroppen, og klar til at springe.
Du bør også være klar over, om hesten bliver hurtig træt, om den kræver en længere skridtopvarmning inden grundarbejdet i trav og galop. Hvordan reagerer den på vejret? Alle disse variabler har indflydelse på opvarmningen, og dermed også på, hvordan hesten klarer sig inde på banen i konkurrence.
Hestene skal ikke lære at springe på opvarmningen, det er noget man skal finde ud af sammen med sin ridelære/træner hjemmefra.
Torben Frandsen
“Man skal have en fornemmelse af, hvor mange spring hesten skal have på opvarmningen, efter den har været redet i dressurarbejdet. Du skal vide, hvornår den er afspændt, slapper af i kroppen, og er klar til at springe,” understreger Torben, og det er ikke nødvendigt, og slet ikke godt for hesten, hvis den bliver sprunget for meget på opvarmningsbanen. ”De bliver trætte inden de skal ind og præstere på banen, hvis hestene har været sprunget mere end en hel bane på opvarmningen,” understreger Torben, som har observeret en kedelig tendens til netop dette på opvarmningen.
Få spring er nok for de fleste heste
”Jeg rider sædvanligvis på opvarmningen ca. 20 ryttere før jeg skal starte,” fortæller Torben. Han skridter hesten i ca. 5 minutter, inden han går i gang med selve opvarmningen. Hvis det er ungheste eller yngre hingste han har med til stævne, bruger han gerne at longere dem inden opvarmningen. Det er muligt langt de fleste steder at finde plads til dette, og det tager lige toppen af energien og overskuddet af hestene, så de kan koncentrere sig om rytteren i opvarmningen, og ikke er til fare for de andre ryttere på opvarmningen, hvis de er overfriske.
”Jeg springer 3-4 gange på en lille lodret, springer nogle få gange på oxeren, og slutter af med at springe en enkelt gang på en forhindring, der er ca. 5 cm højere end den højde, jeg skal ride i klassen,” fortæller Torben. Den ”opskrift” passer på de fleste heste. Han sørger for, at hestene lige får et lille pusterum, inden han rider på banen. Det pusterum kan man selv bruge til at gå banen igennem i tankerne.
Hold hovedet koldt
Det kan naturligvis ske, at opvarmningen ikke går helt som man forventer det. Her gælder det i høj grad for rytter og træner, om at holde hovedet koldt, overveje hvorfor, hesten reagere som den gør, og forsøge at ændre på planerne, så de passer til den reaktion, man har fået fra hesten. Er den blevet usikker, må man skrue sin opvarmning tilbage, og springe et par gange over mindre forhindringer, så hesten genvinder tilliden til opgaven. Rytterens usikkerhed går direkte ”ned i” hesten, og derfor er det rytteren og trænerens fornemmeste opgave, at bevare overblikket på opvarmningsbanen.
Kend reglerne og tag hensyn
Det er ikke altid lige behageligt at opholde sig på opvarmningsbanen inden konkurrence. Det er et stresset miljø, og derfor er det vigtigt, man er velforberedt hjemmefra. Og det er ikke udelukkende rytterne, og trænerne, som skal være forberedte, forældrene til yngre ryttere har også en opgave, fortæller TD’er Bo Eriksen: ”Forældrene bør sætte sig ind i reglerne, så de forstår, hvad der foregår. Reglementet er for alle, ikke kun officials,” understreger han. Han oplever med jævne mellemrum misforståelser, der giver grobund for irritation hos forældre, trænere og ryttere, hvis de ikke har læst proportitionerne for stævnet. Så en væsentlig del af forberedelsen til konkurrence er at kende reglerne, kende proportitionerne, og kende til reglerne på opvarmningsbanen. Dem kan du læse mere om i artiklen: Hvordan rider man på opvarmningsbanen?
Kedelig udvikling
Med godt 35 års erfaring fra opvarmningsbanerne kommer Torben Frandsen afslutningsvist med et lille opråb: ”Ved nogle stævner må der trækkes en snor gennem ridehuset, for at rytterne ikke rider ind foran hinanden, når de springer på lodretten og oxeren. Det syntes jeg, er en trist udvikling, og et tegn på, man rider dårligere end for 20 år siden. Dengang kunne man ride ligeud før og efter springet, man kendte reglerne på opvarmningen. Når den snor nu er blevet nødvendig, er det for mig et tegn på, at man ikke får trænet sin hest godt nok hjemmefra.”
| Om Torben Frandsen Tørring Ridecenter ligger i en lille by 15 km nord for Randers. I naturskønne omgivelser med udsigt over Randers Fjord. Stedet blev grundlagt i 1990 af Else Marie og Vagn Frandsen, som i 2002 indgik partnerskab med sønnen Torben Frandsen. Torben overtog ridecenteret i 2014. Af stedets faciliteter kan der nævnes en stor stald med plads til 48 heste, en walker, to ridehaller, to udendørs springbaner (græs og sand) samt to udendørs dressurbaner. Torben blev udlært i 1998 fra berider Holger Sørensen i Hjørring. Herefter red han to år hos Detlef Saul i Tyskland. Han vendte hjem til at godt job hos Jørgen Jensen på Dalby Ridecenter, hvor han var i to år. Torben er tidligere formand for Dansk Ride- Instruktør Forening, han har pt. tre lærlinge. Samtidig fungerer stedet også som testcenter for hingste og hopper i Dansk Varmblod, hvor han er træningsleder for hingstenes materialprøver (10-dages observationstest og 35-dages materialprøve) samt stationsafprøvning (30 dage) af hopper. |
