Priserne for heste og ponyer er skruet i vejret
Det er ikke nemt for rideklubberne at komme i nærheden af heste og ponyer, fordi de er blevet så dyre.
Det skriver DR.
| admin
Ridning er ikke den billigste sport – det koster penge at anskaffe sig det rette udstyr, hesten skal have foder, smed og dyrlæge, og den månedlige boksleje skal også betales.
Og nu fortæller flere klubber under Dansk Ride Forbund, at priserne for heste og ponyer i den seneste tid også har været på himmelflugt.
Ifølge DR har Vamdrup Rideklub skullet omstille sig til at betale 35.000 for en hest – for et par år siden var prisen for en lignende hest kun 15.000 kroner.
For få heste
Årsagen er manglende heste.
“Vi ved, at avlen af rideheste er gået ned med ti procent om året de sidste fem til seks år. Det vil sige, at vi står med et efterslæb på halvdelen eller derunder af normal produktion,” siger Ulf Helgstrand, formand for DRF, til DR.
Læs hele artiklen her