Romeo og Jan sejrede i Bundgaard Byg X Trolle Cup-kval.
I weekenden var Frederiksværk Rideklub vært for deres årlige landsstævne i dressur, hvor deres flotte baner dannede kulisse for Grand Prix, MB-klasser og ikke mindst første afdeling af den nye turnering Bundgaard X Trolle Cup.
Både lørdagens kvalifikation i Intermediare 1 og søndagens Intermediare 1 Kür blev vundet af avlshingsten Romeo e. Blue Hors Romanov/Wolkentanz med Jan Møller Christensen i sadlen. Ekvipagen scorede samlet 147.032.
Den samlet andenplads blev indtaget af Carina Nevermann Torup og Moromax, mens Lone Madsen og Heslegård’s Ragnhild kunne drage hjem med en tredjeplads i den første kvalifikation.
Se resultatet her
Zibrasport Equest streamede alle klasser lørdag og søndag. Du kan gense klasserne her
DM-kval. i hus
Lørdag aften havde hele 18 ekvipager meldt til start i Grand Prix – klassen blev vundet af Anna Zibrandtsen og den udtryksfulde Quel Filou med knap 73%. Se klassen her.
Det betyder, at parret er klar til DM i begyndelsen af juni.