Du sidder i sadlen og har stor lyst til at få en god træningslektion med din hest, og så oplever du, at hesten er af en anden holdning. Den arbejder ikke foran schenklen, og går næsten ikke frem af sig selv. Din første indskydelse er at forsøge at klemme hvert et skidt ud af hesten, for at få traven mere aktiv. Du er nødt til at bruge pisken for at animere hesten til at skifte til galop. Og når det så sker, må du arbejde dobbelt så hårdt, for at sikre, den ikke falder tilbage til trav. Din løsning er at sparke til hesten med schenklen i hvert et galoptrin.
Ikke alene er det udmattende og frustrerende, men du gør faktisk ikke noget godt for din hest og dens uddannelse. Det eneste du opnår er, at hesten bliver mere ”døv” for schenklen for hver gang du træner.
At have hesten fremme foran schenklen er helt afgørende for din træningssucces. Det er svært, for ikke at sige næsten umuligt, at træne/ride hvilken disciplin du nu har valgt, med en hest, som skal sparkes frem for hvert et skridt. Det gør det også nærmest umuligt for rytteren at indtage det rigtige og effektive sæde på hesten, når du konstant skal motivere hesten til at gå frem, og derfor ikke kan sidde stille i sadlen.
Som OL-guldvinder Charlotte Dujardin (GB) har udtalt: dovne heste skal arbejde uden støtte fra rytterens schenkel og varme heste, skal acceptere at arbejde med støtte fra schenklen (lazy horses need to work with the leg off while hot horses need to work with the leg on). Har du en hest, som fra naturen er noget flegmatisk, er målet at få dem til at reagere på en let hjælp.
Kort fortalt, ved konstant at bede hesten om at gå frem, ”slukker” de for kontakten og reaktionen på rytteren. Forestil dig, hvis en meget stille person pludselig råber ad dig, det vil du lægge mærke til. Omvendt så er det højst sandsynligt, at du vil ignorere det, hvis en meget højrøstet person, altid råber ad dig.
Hvis dine schenkler råber konstant, vil hesten ikke tage notits af det.
Derfor må målet være at blive i stand til at ride så let, at hesten reagerer omgående, når du bruger schenklen.
Hvordan får man hesten foran schenklen?
Så, hvordan får du din hest foran schenklerne? Egentlig er det enkelt, men det kræver konsekvens og engagement fra dig. Du skal også bruge en dressurpisk i denne proces.
Hvis din hest reagerer med modstand mod dine fremaddrivende hjælpere, ved fx at bukke, eller du ikke føler, du sidder ”fast” i sadlen, hvis hesten skulle reagere – så kan du placere en læderrem, kan være en sporerem, forrest på sadlen. Den kan du gribe i, hvis du har behov for den ekstra støtte. I denne øvelse skal du kunne sende din hest fremad, uden at bruge tøjlerne til at holde balancen i.
Hvis du oplevede Cathrine Dufours clinik under Dansk Varmblods hingstekåring i Herning i 2019, vil du have set hende bruge stroppen i praksis. Hun fortalte dengang. – Når jeg skal have fat i stroppen, gør jeg det bekvemt mellem ringfingeren og lillefingeren. Jeg hægter lige min hånd på stroppen, og ellers har jeg fat på tøjlen, som jeg plejer. Man skal forsøge at holde hånden så korrekt som muligt – på højkant, selvom man har fat i stroppen. Og for en rytter som jeg, der gerne vil sidde lidt højt med hånden, hjælper det også til at holde hånden mere korrekt, fortalte Cathrine Dufour.
Det starter med et stop
Du kan skærpe hestens reaktion på hjælpen ved først at ride ind i en parade. Herefter giver du hesten et let tryk med schenklen, for at bede den om at trave frem. Hvis hesten ikke reagere (hvilket den nok ikke gør), giver du den omgående at meget hårdere spark med støvlen. Det du skal søge efter er, at hesten skal springe fremad, gerne i galop, som en reaktion på din hjælp. Sker det, skal du være meget bevidst om ikke at trække hesten i munden, eller stoppe den hurtigt op. Det er her stroppen kan gøre gavn. Lad hesten løbe frem, og bring den langsomt tilbage til trav igen.
Og ros, ros, ros – gerne overdådigt meget ros og klap.
Reagere hesten fremad, men ikke med en hurtig, elektrisk reaktion, så kan man svirpe med pisken bag schenklen for at understøtte schenkelhjælpen. Du behøver ikke ramme hesten, lyden er nok til at understøtte schenklen.
Når du har bragt hesten under kontrol igen, lav en parade, og gentag processen. Nøglen til succes er at starte med den meget lette hjælp, så du giver hesten en chance for at svare på dine lette hjælpere. Hesten har formodentlig behov for, at dette bliver gjort nogle gange, men de fleste heste forstår budskabet i den først lektion. Det er dog en øvelse, som det er sundt for både rytter og hest at vende tilbage til flere gange under uddannelsen.
Fra stilstand kan du også lave øvelsen i andre gangarter, hvor du laver temposkifter for en let hjælp.
Et er teori…
Denne beskrivelse er, i teorien, meget enkel, og det er noget, som de fleste heste reagerer positivt på. Dog er der nogle forhold, du skal være opmærksom på. Først af alt skal du være sikker på, at hestens manglende gålyst ikke stammer fra en skade eller smerter. Som det altid er tilfældet, når hesten reagerer unormalt, er input fra dyrlæger, hestetandlæger og sadelmager vigtigt.
Hvis du er sikker på, at hesten har lært at gå bag schenklen i træningen, er det op til dig som rytter at sætte dagsordenen i træningen. Husk på det følgende:
- Heste reagerer bedst på klare grænser, så du skal være totalt engageret i at forlange hesten springer fremad, når du beder om det. En halvhjertet reaktion er ikke godt nok!
- Det er afgørende, at du roser hesten, når den reagerer fremad på din kraftige hjælp. Og at du gentager øvelsen med at starte med en let hjælp. Hvis du ikke tester reaktionen igen, har du simpelthen undervist din hest i, at den kun behøver at gå frem, når du bruger kraftige hjælpere og muligvis også bruger pisken.
- Vær meget streng med dig selv med hensyn til at holde dine schenkler stille. Når din hest reagerer på en let hjælp, er belønningen også, at du sidder stille, uden at genere hesten med pres fra schenklen.
Endelig skal du huske, at det er meget let at falde tilbage i gamle vaner og lade din hest slippe afsted med nogle langsomme reaktioner på din hjælp. Før du ved af det, vil dette eskalere.
Vær altid helt ærlig over for dig selv, når du træner. Vil hesten reagere omgående for din lette hjælp? Hvis ikke, så er du nødt til at tage øvelsen op igen, og være mere opmærksom på dine ridevaner fremover.
Hvis du arbejder målrettet med problemet, bør du få en hest, der er foran schenklen og en fornøjelse at ride på.
Kilde: Sophie Baker/FEI
