Skip to main content

Sådan klarer Skovbogård Rideklub sig gennem coronakrisen

Corona har betydet utallige restriktioner, og det har sat en stopper for størstedelen af rideklubbernes aktivitet. De kommende uger bringer vi en føljeton, hvor forskellige rideklubber kommer med deres input til at klare sig gennem krisen – forhåbentlig til inspiration for andre.
| admin

Her hos os har al rideundervisning været aflyst siden 9. december. Det har skabt udfordringer ift. pasningen af hestene, logistikken i stalden og ikke mindst økonomien. Derudover har vi brugt meget krudt på at kommunikere til medlemmerne – og så er vi ved at omsætte vores teorikursus til et videokoncept.

Rideskoleponyerne bliver stadig striglet – her er det Lille Jens, som får en tur med børsten.

Ift. hestene: 

Det er ejeren af stedet, som står for den daglige pasning af både rideskoleheste og privatheste (fodring, udmugning etc.). Den del kører altså uændret. Et par af vores hjælpere, som normalt assisterer med børneholdene, motionerer de store rideskoleheste på skift, så de ikke kommer fuldstændig ud af form og vi minimerer risikoen for kolik etc. Ponyerne kommer kun på fold, og nogle dage kommer de også ind at løbe i ridehuset.

Det er jo lidt af en balancegang, for vi vil gerne have, at de er ude at røre sig så længe som muligt – omvendt kan de jo heller ikke være ude i for mange timer så de bliver kolde, begynder at spise jord etc.
Ejer og hjælpere prøver at få striglet alle heste på skift, så de ikke bliver alt for langhårede, vi undgår hudproblemer etc. – og fordi mange af hestene savner den daglige menneskelige kontakt. Så ja, et stort arbejde på relativt få hænder for at heste og ponyer skal forblive sunde og raske, selvom de ikke bliver brugt som sædvanligt. 

Ift. logistikken i stalden

Privatrytterne kommer stadig og rider deres heste, og derudover er der altså de hjælpere, som motionerer rideskoleheste. Ejeren af stedet koordinerer løbende med folk, så vi ikke bliver for mange i stalden, hvilket fungerer fint. Eks. rider dem, der har mulighed for det, om morgenen. 

Ift. økonomien

Vi har opfordret vores medlemmer til at betale for rideundervisningen i januar måned, selvom de formentlig ikke kommer til hest i løbet af januar. Som kompensation for dette er februar betalingsfri, ligegyldigt om der er ridning eller ej.
Dette er heldigvis blevet taget godt imod blandt medlemmerne. Samtidig er vi begyndt at lave teoriundervisning i videoformat som et nyt tilbud.  
Vi er ved at undersøge mulighederne for at søge støtte/få kompenseret nogle af vores udgifter, men vi ved endnu ikke noget med sikkerhed. Det er klart, at hvis nedlukningen trækker ud, så begynder situationen at se alvorlig ud rent økonomisk.

I efteråret 2020 søgte vi DIF/DGI’s coronahjælpepulje om støtte ifm. nogle aflyste arrangementer og modtog knap en tredjedel af det ansøgte beløb. Puljen er nu åben igen, men kun for tab i 2020 – vi håber meget, at der kommer en lignende pulje for tab i 2021, og at der ikke går alt for lang tid, før noget bliver meldt ud. Overordnet set er det uvisheden, som er vanskeligst. Hvis vi vidste præcis, hvad vi kunne forvente at få dækket, så kunne vi handle ud fra det, også ift. at kompensere vores medlemmer. 

Ift. kommunikation: 

Vi kommunikerer med medlemmerne via vores Facebookside. Her melder vi ud ift. restriktioner, fremgangsmåde, kompensation etc. Vi har gennem hele 2020 opfordret folk til løbende at orientere sig på siden, ligesom det står på de fakturaer, de modtager på mail. Det har indtil nu fungeret fint. 

Vi plejer at afholde et teorikursus om efteråret, og som noget nyt er vi nu gået i gang med at omsætte det til video, som vi lægger op på vores FB-side. Samtidig laver vi nogle opgaver, som de kan løse. På den måde kan vores elever lære noget nyt, når det passer ind i familiernes hjemmeskole-hverdag – og samtidig bevarer de en tilknytning til rideskolen, hestene og underviserne. Det er blevet taget rigtig godt imod. 

Se mere om klubbens mange initiativer her.

Hvordan kommer jeres rideklub helskindet gennem krisen? Send gerne din fortælling til journalist Louise Rømer