Dette er et lille uddrag af en artikel bragt i Riders NOTEBOOK. Læs den fulde version her.
Solstrålerne afslører, at det stadig er tidlig morgenstund. Græsset omkring Stutteri Atterupgaard er beklædt med dug på denne efterårsdag, hvor der allerede er aktivitet i stalden og på foldene.
På ridebanen mellem B og E står Selina Solberg Vittinghus placeret med en longeline i hånden, for selv om klokken kun lige har passeret 8, er hun allerede færdig med at arbejde med formiddagens første dressurstjerne in spe.
Selina er drevet af en kæmpe lyst til at sætte sig i sadlen hver eneste dag, men hun tillader sig en lille pause fra vrinsk og bløde muler for at tale med Riders Notebook.
Følg Selinas blog på Riders NOTEBOOK
For hvordan endte en norsk pige med at være en af Danmarks bedste unghesteryttere med utallige championatssucceser samt deltagelse ved U-VM i Ermelo to år i træk i bagagen?
”Hestesporten er meget præget af penge, men jeg er måske et bevis på, at man godt kan komme langt i sporten, hvis man øver sig længe nok.
Min familie har ikke mange penge og er heller ikke hesteinteresserede. Min mor er panisk angst for heste og ville helst have, at jeg ikke gik til ridning. Jeg begyndte som så mange andre på en rideskole.
Min første hest var en afdanket travhest, som var bange for vognen. Den var nærmest livsfarlig, og mine forældre vidste jo ikke så meget om det, så de tænkte bare, at den var billig, og jeg ville gerne have en hest,” lyder det med et smil fra den sympatiske kvinde.
Læs hele historien om Selina på Riders NOTEBOOK
Du kan også se Zibrasport Equest’ serie om hverdagen på Atterupgaard. Find alle afsnit her
