Skip to main content

Slagter sælger hestekød som aldrig før

I den jyske by Hornsyld er der kommet godt gang i salget af hakket hestekød hos den lokale slagter Dennis Ladegård.
| admin

I takt med at oksekød er blevet dyrere, er der igen efterspørgsel på et billigere alternativ. Det er nemlig sådan, at man tilbage i tiden solgte hestekød som et billigere alternativ til Oksekød. Og i følge slagteren er denne tendens på vej retur.

Kan ikke smage forskel

Slagter Dennis Ladegård fortæller til TV syd, at man i en kødsovs eller lasagne ikke vil kunne smage forskel. Og der er mange penge at spare, hvis man har mange munde at mætte. Et kilo hestekød koster dags dato det halve af et kilo oksekød.

– Hvis nogen kommer ned og skal have et halvt kilo hakket oksekød og kan se, at hestekød er billigere, så tager de det, fortæller han.

Hvor kommer kødet fra

Mange vil måske have det svært med at risikere at spise kød fra en hest de har kendt, før den blev slagtet. Derfor er det for den jyske slagter blevet et princip, ikke at købe hestekødet i en vis radius af forretningens placering. På den måde kan han garantere at kunderne ikke køber kød fra rideskoleponyen der har haft stor betydning for dem.

Læs også: Nyt om udelukkelse fra konsum

Kilde: TV Syd