Skip to main content

Stævneaktivitet i ind- og udland

I Sundeved Rideklub mødtes Danmarks bedste ponyryttere til Ecco Cup-kvalifikationen, mens Hagen i Tyskland lagde bund til CDI3*/1*/U25/YR/JR-stævne, hvor bl.a. Anna Kasprzak, Kristian Würtz Green og Frederikke Gram Jacobsen deltog.
| admin

I Sundeved Rideklub var der i weekenden heftig aktivitet, da der blev afholdt b-stævne for ponyer. Udover almindelige dressurklasser fandt første kvalifikation i Ecco Cuppen også sted. Og her tog især en rytter for sig af retterne.

Josephine Gert Nielsen, som repræsenterer Karlslunde Rideklub, havde en fantastisk weekend i det sønderjyske. I kategori 1-kvalifikationen scorede hun og Dot-Com (der faktisk er en to’er-pony) hele 150.228 point. Nummer to blev Nathalie Thomassen og ponyen Lykkehøjs Dream of Dornik, mens Sophia Boje Obel Jørgensen red en flot tredjeplads hjem på Contra.

Josephine Gert Nielsen nøjedes dog ikke med at tage en samlet sejr for etterne. Også hos toer-ponyerne lagde hun sig i spidsen. Sammen med vallakken Timms my Fritz indtog hun førstepladsen og henviste dermed Johanne Kofoed Jensen og Aurora A og Sofie Gandrup på Bruno Mars-G til anden- og tredjepladsen.

Flotte ridt i Tyskland

Længere sydpå, nærmere bestemt Hagen i Tyskland, blev der også redet flot dressur. Her var det dog hestene, der skulle vise, hvad de kunne.

Juniorrytterne Kristian Würtz Green og Frederikke Gram Jacobsen havde flere flotte ture til CDI3/1/U25/YR/JR-stævnet. Kristian og Bovbjergs Zhivago blev bl.a. toer, mens Frederikke lagde sig lige i hælene med en placering som nummer tre i lørdagens juniorklasse.

(Artiklen fortsætter herunder)

Hos ungrytterne var der også masser af succes. Maria Mejlgaard Jensen sørgede for en sejr på Antango Du Feuillard, mens Karoline Rohmann og Sara Aagaard Hyrm også blev placeret i samme klasse.

I U25 dominerede de stærkt ridende tyskere, men der var også positive takter at se hos danskerne. Bl.a. red Michala Mejlgaard Jensen og Trebiz til 68,595 procent i Grand Prix og blev placeret.

Desværre forløb stævnet ikke som håbet for Anna Kasprzak og Addict de Massa, da de måtte udgå af Grand Prix Special. Hun kom med følgende update på Instagram efterfølgende:

– Sometimes the journey home feels very long! Our Grand Prix Friday was a bit hurried and rusty, and with expensive mistakes. Addict and I had a super training yesterday and a very nice warm-up as we were more than ready to go into the ring. In the first extended trot it felt a bit unbalanced and that happens sometimes, when he pushes to much from behind, so I kept on going – but in the second extended trot he was not okay and we had to stop