Skip to main content

Tag: Fjordhestekåring

Skønne fjordheste indtog Vilhelmsborg

Fire dage med fjordhesten som omdrejningpunkt er netop overstået på Vilhelmsborg.

Fjordhesten Danmark inviterede til hingstekåring, championat og ikke mindst EM i kørsel, allround, spring og dressur for den charmerende race.

Og Line Kraghede, næstformand for Fjordhesten Danmark, fortæller, at stævnet gik rigtig godt.

“Vi holdt EM i flere discipliner og vores avlschampionat i dressur og spring samt hingstekåring. Der var knald på.

Vi havde omkring 175 heste på Vilhelmsborg i løbet af de fire dage, og vi havde livestreaming derfra også. Men torsdag var der lige en lille udfordring, da vi blev hacket – men vi klarede det.

Der har være omkring 300 frivillige tilknyttet stævnet. Det ville slet ikke kunnet lade sig gøre uden dem. De gjorde alt, hvad der skulle gøres for at arrangementet blev vellykket. Det var virkelig teamwork.

Vores lokalforeninger har ydet så meget, og de har været helt uundværlige for hovedforeningen.

Vi har lagt os i selen for at alle skulle have en god oplevelse. Det gjaldt både frivillige og ryttere. Feedbacken har været god, og jeg tror kun, vi har fået to negative tilkendegivelser. Ellers har alt været positivt. Især springchampionatet har fået meget ros.

Vi er glade og stolte. Overordnet har vores arrangement været en succes. Vi havde gæster fra Tjekkiet, Frankrig og de nordiske lande. Vi forsøgte at inkludere alle gæsterne, og de følte sig velkommen,” fortæller hun.

“Nu skal vi evaluere, og så er det næste arrangement DM i september, som bliver afholdt i Revsø. Det er to lokalforeninger, som hjælper os med at afvikle stævnet.”

Udvalgte resultater

Ny vinder af EM i dressur for senior blev Maria Holmskov og AJSMANN.

“VI GJORDE DET!!!!’

AJSMANN OG JEG TOG GULDET TIL EM I DRESSUR FOR FJORDHESTE!!!!

Sikke en weekend! Sikke en hest og sikke en support. Tak for alle skønne fjordhestefolk. Tak for den vildeste hjemkomst og et kæmpestort tak for hjælpen til min dejlige datter og mand,” lød det fra den glade vinder på Facebook.

I juniorklassen gik sejren til Benedikte Palm og DORELLA FJORDLYST.

Foto: Anja Mogensen Photography

Se flere fotos her

Foto: Anja Mogensen Photography

Du kan læse meget mere om mesterskabet på Fjordhesten Danmarks hjemmeside.

Start- og resultatlister

Europas bedste fjordheste-ekvipager og -kuske kommer til Danmark

Er du til fart og spænding, smuk ridning og yndefulde fjordheste?

Så skal du sætte kryds i kalenderen d. 28-31/7 ‘22.Disse dage arrangerer ‘Fjordhesten Danmark’ EM for fjordheste, hvor nogen af Europas bedste equipager og kuske kommer til start.

Sådan skriver foreningen Fjordhesten Danmark på Facebook om det storstilede event senere på sommeren.

Og der bliver nok at følge med i, hvis du er fan af den norske hesterace.

Europa Mesterskaberne afvikles for hhv junior og senior, i spring, dressur, kørsel og all-round, så her bliver noget at se på, for enhver smag.

Vi forventer et stort deltagerantal fra mange lande og der vil blive kæmpet om medaljerne.

Samme weekend skal vi også have fundet de bedste ungheste, når der afvikles championater i både spring og dressur, for hhv. 4, 5, 6 og 7 års- og ældre heste.

Artiklen fortsætter herunder

Foto: Fjordhesten Danmark

Prominente dommere

Det er ikke hvem som helst, der skal bedømme de unge stjerneskud.

Der er sat et stærkt dommerhold, hvor den internationale dressurdommer, Bjarne Nielsen, skal dømme dressuren.

Bjarne kender i sikkert også som kommentator for OL dressur.

I springningen er det den meget erfarne berider og championatsdommer, Jimmi Sørensen – i samarbejde med testrytter Laila Pedersen (berider fra Katrinelund og international spring- og championatsrytter), der skal dømme vores talentfulde fjordheste.

Hingste skal kåres

Udover EM og championaterne bliver der også noget at kigge på, hvis man interesserer sig for avl.

Sidst, men ikke mindst, så skal vi også have øjnene på fremtidens fjordheste, da der samme weekend også afvikles den årlige hingstekåring.

Her skal vi hilse på “det nye kuld” i form af 2 års hingstene, der skal bevise, om de er en avlsgodkendelse værdige. Der bliver gensyn med sidste års hingste, når de stilles med henblik på, enten at forlænge deres avlsgodkendelse som 3 års, eller om de opnår en færdigkåring som 4 års,

Som toppen af kransekagen, så afsluttes hingstekåringen med udnævnelsen af “årets hingst” – en titel, nuværende indehaver kan gå hen og lave hattrick på! Ses vi på Vilhelmsborg, til en weekend i sportens og avlens tegn?

Fantastiske Fjordheste på Vilhelmsborg

Det var en anderledes hingstekåring Fjordhesten Danmark afviklede på Vilhelmsborg ved Århus sidste uge. Pga. Corona-stramningerne var der lukket for publikun, men det betød ikke, at arrangører og deltager ikke formåede at gøre det festligt.

Alle videoer fra kåringen kan ses her

Hingste der opnåede kåring
26 hingst stillede til kåring, og de mange fine fjordhingste blev præsenteret på fornemmeste vis. Følgende hingste opnåede avlsgodekendelse.

2-årige hingste
Schelhase’s Komet, avlsgodkendelse i 2021 med 9 i helhed
Hjorthøj’s Zar, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
Dirch Skovå, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
Gyvelgårdens Sputnik, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
Ågerupgårds Ideal, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
Linus Frølunde, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed

3-årige hingste
Carlos Skovå, avlsgodkendelse i 2021 med 9 i helhed
Stald Kiels Yatzy, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
Prinsholm’s Safron, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed
Tulstruplunds Qvali, avlsgodkendelse i 2021 med 8 i helhed

4-årige hingste
Tornhøjs Konrad kåret med 8 i helhed,

5-årige og ældre hingste
Mosegårdens Lektor blev kåret med 8 i helhed
Fjellkaisar blev kåret med 8 i helhed

Årets hingst
De fire fløje skulle afslutningsvis konkurrere om at blive udpeget til Årets hingst 2020, og dommerne valgte Schelhase’s Komet som Årets hingst 2020. Komet er opdrættet af Merete Schelhase og ejet af Leif Grimbühler. Se video fra kåringen af Årets Hingst nedenfor.