Skip to main content

Tag: Hestehold

Aflivning er den hyppigste dødsårsag for heste i Danmark, og det er hårdt at sige farvel

Det er tungt at tage afsked, når hesten dør

Det føles faktisk som at miste et familiemedlem for to ud af tre, viser ny Dansk undersøgekse foretaget af Agria. Næsten alle hesteejere kommer i løbet af livet til at sige farvel til deres trofaste ven. I Agrias undersøgelse har 94 procent af de adspurgte haft denne oplevelse. Og det er meget hårdt for de fleste. Hele 65 procent af hesteejerne oplever, at sorgen over at miste deres hest er lige så stærk som sorgen ved at miste et familiemedlem eller en nær ven.

”To ud af tre hesteejere er helt knust ved tabet af deres hest og føler tabet lige så stort som at miste et elsket familiemedlem. Der er stærke følelser, og det viser med al tydelighed hestens store følelsesmæssige betydning for hesteejerne,” siger Tine Stabell, direktør hos Agria Dyreforsikring og fortsætter:

”Hesten har ofte en helt særlig betydning i familien, som har at gøre med den nære relation, man etablerer, når man er sammen hver dag, oplever naturen og de små som store milepæle i livet.”

”Det kan være svært at håndtere hestens død både følelsesmæssigt og praktisk. Derfor kan det være en god idé at tale med en dyrlæge eller andre personer med erfaring i disse situationer.”

Langt de fleste heste dør ved aflivning

Aflivning er klart den hyppigste dødsårsag for heste i Danmark. 92 procent af alle heste dør på denne måde – de fleste aflives i stalden (76,8 procent), mens nogle køres på dyrehospital (15,2 procent).

88 procent af de danske hesteejere i undersøgelsen svarer, at de vil vælge aflivning, når deres hest ikke længere har en god livskvalitet. Ved selve aflivningen vælger 75 procent at være til stede – af disse vælger 13 procent at tage deres børn med.

Læs også: Blogspot: Jasmin fik skåret hovedet af sin hest

Den svære beslutning

Det kan være et svært spørgsmål, hvornår man træffer den endelige beslutning. Hvornår lider hesten for meget? – og holder man hesten i live af forkerte årsager? Nogle gange er det ikke hesteejeren, der tager beslutningen, hvis der fx sker et uheld, eller hvis hesten pludselig ligger dør på folden. Langt de fleste hesteejere kommer dog før eller siden til at stå med den svære beslutning om, hvornår det er tid til at sende hesten til de evige græsmarker.

”Vi ønsker ikke, at vores heste skal leve med smerte og holdes i live for vores skyld. Samtidig vil vi gerne være med på hestens sidste rejse og sikre, at den er i vante omgivelser og trygge hænder, når den aflives,” siger Tine Stabell.

”Det er svært at stå ved siden af sin hest, når den styrter til jorden, og det kan være en voldsom oplevelse. Samtidig føler mange hesteejere, at de skylder hesten at følge den til det sidste åndedrag. Jeg synes, det er vigtigt, at man følger sit hjerte og vælger det, der føles bedst,” tilføjer Tine Stabell.

Gode råd til hesteejere om det sidste farvel

· Som hesteejer er du ansvarlig for, at hesten ikke lider, at den får et værdigt liv – og en værdig afslutning.

· Sorg gør ondt! Men vi må altid sætte hestens trivsel før vores egne følelser.

· Giv dig selv tid til at sørge. Alle skal have lov til at sørge på deres egen måde.

· Forbered dig på en svær tid efter aflivningen.

· Sørg for, at du har nok information til en sikker beslutning, så bliver sorgprocessen lettere.

· Lad en, der ikke har et forhold til hesten, hjælpe med det praktiske som dyrlæge og bortskaffelse.

· Sørg for, at hesten har nogen ved sin side, som den kender godt og er tryg ved under aflivningen, hvis du ikke selv kan være med. Se hesten bagefter og sig et sidste farvel.

Kilde: Pressemeddelelse Agria Dyreforsikring

Er dit hestehold klar til vinter?

Vi kan ikke længere ignorere at vinteren banker på. December står for døren, og vi har allerede oplevet de første frostgrader. Derfor er mange heste kommet ind på stald for vinteren.

Denne overgang fra græs til stald er forbundet med en række fordele for os mennesker. Vi oplever nemlig at foldene fryser, eller bliver mudrede og det er derfor nemmere for os at holde hestene på stald igennem de mørke kedelige vintermåneder.

For de heste der kun er på stald om vinteren, er overgangen fra fold til stald noget af en omvæltning. Men også for heste der kommer ind året rundt, men bruger alle døgnets lyse timer på fold, er vinteren og de færre lyse timer en stor omvæltning. Hesten bevæger sig naturligt mindre i løbet af et døgn, når flere timer bruges på stald. Her får du 4 tips til optimere managementet af hesten på stald.

1: Sørg for rigeligt grovfoder

I løbet af vinteren spiser hestene nærmest ingen græs, og hvis de får lidt, er der ikke nogen nævneværdig ernæringsmæssig værdi at hente. Derfor er hestene i langt højere grad afhængige af grovfoderets næringsstoffer. Sørg derfor for at din hest får rigeligt grovfoder, fordelt på flere udfodringer om dagen, således at hesten får masser af tyggetid.

2: Boost imunforsvaret

Heste bliver ikke syge af kulden, men nedsat immunforsvar kan gøre dem mindre modstandsdygtige. Præcis ligesom med mennesker, kan hestenes naturlige modstandskraft forringes i løbet af vinteren. Det at være indenfor har en betydning, men temperatursvingeninger kan også medvirke at hesten modstandskraft bliver lavere end idealet. Ved at tilføre ekstra support til hesten immunsystem i denne periode, bliver den mindremodtagelig for eventuelle sygdomme.

Heste der bruger det meste af tiden i stalden, har ofte et lavere indtag af omega-3 fedtsyrer. Om vinteren får hestene ofte rigeligt med omega-6 fedtsyrer fra kraftfoderet, men mindre omega-3 fedtsyrer. Og hø indeholder langt færre omega-3 fedtsyrer end græs. Det er vigtigt at forholdet mellem omega-3 og omega-6 fedtsyrer forbliver i balance. Det korrekte forhold imellem de to er vigtigt at balancerer, for immunsystemet og for produktionen af omega-9 fedtsyrer i tarmen. Omega-3 og 6 bliver ikke produceret i kroppen af sig selv. Der findes et hav af gode tilskud på markedet, spørg din lokale foderforhandler til råds, eller kontakt en uddannet foderrådgiver.

3: Fryser du?

I så fald er det langt fra sikkert at din hest også fryser. Heste kan tilpasse sig vejrforandringer langt bedre end os mennesker. De har en lagt større muskelmængde til at holde sig varme, og meget mindre bar hud til at køle dem ned. Det er årsagen til at hestens termoneutral zone er anderledes end vores. Hestens termoneutral zone er den temperatur, hvor hesten er komfortabel uden et dækken. I moderate klimazoner kan dette være mellem 5 °C og 25 °C. For mennesker ligger den termoneutrale zone mellem 25°C og 30°C. Når temperaturen falder til under den termoneutrale zone, har hesten brug for yderligere energi for at holde varmen. Mange hesteejere kan løse dette problem ved at smide et dækken på hesten, men det er ikke en holdbar løsning for heste, der er udenfor hele tiden. Heste varmer sig i vintermånederne gennem deres fordøjelse. Derfor vil det vil hjælpe at give dem grovfoder, der giver dem tyggetid og sætter gang i fordøjelsen. Hesten producerer nemlig varme gennem fordøjelsen af ​​foder. Dette skyldes gæring i blindtarmen og tyktarmen. Især fibre sætter disse processer i gang. 

Heste, der tilbringer vinteren udenfor, har brug for ekstra grovfoder med et højt fiberindhold, fordi de ikke får nok fibre fra græs.

Men hvad med klippede heste?
Klippede heste kan nemmere frigive varme, der dannes under træning og tørre hurtigere efterfølgende. At fjerne din hests hår gennem klipning ændrer dog dens termoneutrale zone. Sørg for at give din hest et passende dækken på, efter at den er kølet af, og vær opmærksom på udetemperaturen. 

4: Hold sur stråle væk!

 
Mudder, fugt og snavsede forhold. Hestenes omgivelser er mere tilbøjelige til at være mudrede om vinteren. Og sådanne forhold fremmer væksten af ​​bakterier og kan blandt andet forårsage hovproblemer, som sur stråle. Vi genkender alle symptomerne: ildelugtende hove og måske hævelse. For at forhindre sur stråle, skal du holde din hests boks og hove virkelig rene, så du skaber et ugunstigt miljø for trøskefremkaldende bakterier. Igen findes der en række gode produkter på markedet, der kan hjælpe dig, hvis du vil forbygge tilstanden. Det er også altid en god idé at rådfører sig med smeden, hvis hestens hove begynder at lugte surt.

Kilde: FEI

Hvordan holder du hesten fra at bide i hegnet?

Hesten Pilippa er begyndt at bide i låger og hegn, og Frank giver træværket en tur med peberkværnen for at få hende til at holde op. Hvad fatter gør er altid det rigtige ifølge H.C Andersen, men i stedet for en poser rådne æbler, så kommer Frank hjem med en vognfuld rådne vinduer.

Læs også: Når heste får skader på fold

Sådan lyder beskrivelsen af det sidste nye afsnit i DR1 serien Frank & Kastaniegaarden.

Få en forsmag på programmet herunder.

Se hele programmet her

EU guide for hestehold

I januar 2017 bad EU-Parlamentet om, at der skulle udarbejdes en guide for hold og brug af heste i Europa. Der blev nedsat en arbejdsgruppe anført af veterinærinspektør Birte Broberg fra Fødevarestyrelsen, desuden deltog dyrlæge Mette Uldahl og forsker Janne Winther Christensen i arbejdet med guiden. Birte Broberg præsenterede guiden under temadagen i Foulum, hvor hestesporten frem mod 2030 var sat på dagsordenen.

Guiden repræsenterer det, man enedes om, er god hestevelfærd i forhold til hold, træning og brug. Birte Broberg skrev et diskussionspapir, og det er det, som ligger til grund for gruppens arbejde. Selve guiden blev produceret i 2018/2019 af en frivillig gruppe på 14 medlemmer, der repræsenterede en række medlemsstater, forskellige dyrevelfærdsorganisationer og forskningen. Guiden blev i 2019 anerkendt af gruppens medlemmer, og i november ’20 kom der nogle fakta ark til. Guiden er oversat til dansk, fransk, spansk, italiensk, græsk, rumænsk, slovensk og britisk – og flere oversættelser er på vej.

7 millioner heste i Europa?

”Det er umuligt at sige med sikkerhed, hvor mange heste, som findes i Europa. Vi har en række heste, som er registeret i avls- og sportsorganisationer, men der er mange uregistrerede heste, så buddet går fra 4 til godt 7 millioner heste”, fortæller Birte Broberg.

Guiden beskæftiger sig ikke med regler, hvor der i forvejen findes et regelsæt i EU, som fx transport. Og så er det vigtigt at understrege, at guiden på ingen måde erstatter de regler vi har herhjemme. Den skal ses som et supplement til eksisterende love eller som inspiration til, at medlemslandene selv kan udarbejde egentlige love på området.

Birte Broberg, Fødevarestyrelsen. Foto: Zibrasport Equest

Hvad er en hest?

Guiden hedder: Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis for hold, pasning, uddannelse og brug af heste. Retningslinjer for god dyrevelfærdspraksis.pdf (foedevarestyrelsen.dk)

Guiden åbner med et afsnit om hestens biologiske karakteristika og adfærd. Hestens sanser og naturlige instinkter beskrives kort, og følges op af et afsnit om hestens behov for social kontakt, og hvordan de interagerer med hinanden. Et kort afsnit beskriver, hvordan hesten under naturlige forhold, søger føde og græsser stort set alle døgnet timer.

”Ideen med at beskrive biologiske karakteristika og adfærd, er at give en god baggrund for de anbefalinger der kommer senere i guiden. Og dermed en bedre forståelse for, at det er noget man bør rette sig efter,” forklarer Birte Broberg.

Et afsnit om unormal adfærd, som tegn på at miljøet eller de betingelser, hvorunder hestene holdes, ikke opfylder deres behov, er også medtaget. ”Udviklingen af unormal adfærd varierer meget fra hest til hest. Der er nogle, som er mere følsomme end andre. Guiden slår fast, det er en myte/misforståelse, at unormal adfærd som fx krybbebidning smitter. Hvis der er flere heste i samme hestehold, som udviser samme unormale adfærd, så er det ikke fordi det smitter, så er det fordi, de er udsatte for de samme, ikke optimale, forhold på stedet,” uddybede Birte Broberg.

Råd om opstaldning og opbygning af stalden

Hvor vi herhjemme har specifikke krav til boksstørrelse, staldrumfang, lys mv. indeholder guiden vejledning til, hvordan stalden bør indrettes, så hver boks er dimensioneret, så den passer til hestens størrelse, hvor den ubesværet skal kunne lægge sig og hvile i en naturlig stilling, samt vende sig og rejse sig uhindret og stå i naturlig stilling. Staldklima, lys og støj berøres også.

Staldens indretning gives der også råd til i EU-guiden. Foto: Canva

Heste på fold

Det anbefales, at alle heste dagligt gives adgang til en fold, om muligt sammen med andre heste, så deres behov for fri bevægelse og social kontakt kan opfyldes. Der kan dog være situationer, hvor veterinære hensyn eller ekstreme vejrforhold taler imod dette, står der bl.a. i afsnittet om fold i guiden.

”Det som står om folden, er en kompromistekst. Nogle sagde: på fold, nej og ikke sammen med andre heste, mens andre sagde: heste skal på fold hver dag med andre heste. Det var svært at nå en samlet anbefaling. Vi endte på at anbefale heste skal dagligt på fold og om muligt sammen med andre heste,” forklarer Birte Broberg, og hun uddyber: ”Man skal tænke på, at vi skulle have anerkendt guiden af alle platformens medlemmer, og hvis vi ikke kunne få den enstemmige aftale, ville guiden ikke være så meget værd, og derfor var vi nogle gang nødt til at indgå nogle kompromiser.”

Smitsomme sygdomme

På mange områder er EU guiden genkendelig sammenlignet med Lov om hold af heste herhjemme. Der er dog en væsentlig forskel, for i EU-guiden er der et afsnit om smitsomme sygdomme og smitteforebyggelse. Et afsnit, der er blevet særdeles aktuel efter sidste års rædsler for hesteejerne på stævnepladsen i Spanien, hvor flere heste mistede livet pga. den smitsomme EHV-1 virus. Spredning af smitsomme sygdomme er en af hovedårsagerne til nedsat velfærd, sygdom og dødelighed hos heste og er årsag til betydelige økonomiske tab for hestesektoren. Sådan indledes afsnittet i EU-guiden, som kommer med anbefalinger til karantæne, sygdomssymptomer og desinfektion.

Guiden anbefaler også der etableres et overvågningsprogram for indvoldsparasitter, samt at heste vaccineres.

Guiden beskriver også hovpleje, tandpleje og det rette foder og behov for fri adgang til rent drikkevand. Der er også et større afsnit om træning, om udstyr og doping.

Det er ikke nødvendigvis alle hopper, som bør blive mødre. Foto: Canva

Ansvarlig avl

Guiden er ikke alene målrettet sports- og fritidshesten, et stort afsnit beskriver avl og avlsmetoder. Man kan bl.a. læse:

”Ejerne har et stort ansvar, når de overvejer, om de bør avle på deres hest, og de bør overveje, hvorfor de påtænker at avle i stedet for at købe eller overtage en hest. Hvis der opdrættes for mange heste uden formålet er nøje overvejet, kan det skabe et overskud af uønskede heste, der kan bidrage til dårlig hestevelfærd. Ejerne bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at avle med deres hoppe eller hingst, og de bør gøre deres bedste for at sikre, at de producerer kvalitetsafkom med ønskede og nyttige egenskaber.”

Brug af heste i forbindelse med turisme

I guiden bliver hestens brug i forbindelse med turisme kort beskrevet, men Birte Broberg fortæller, at gruppen fortsat arbejder med anbefalinger, og noget af det, som gruppen kommer til at tage fat på, er netop hesteturisme. Og hesteturisme kan være mange ting, det kan bl.a. også være at se på det hensigtsmæssige i at køre fritidsrytteres heste fra Nordeuropa til Sydeuropa for at deltage i springstævner blev det diskuteret i dagens løb.

Læs mere om temadagen: Video: En inspirerende dag i hestens univers – Zibrasport Equest