Irland dropper at sende dressurholdet til OL
Det skabte overskrifter, da Irland for første gang nogensinde kvalificerede et hold i dressur til OL.
Dengang i 2019 blev bedriften kaldt historisk, og roserne fra de lokale medier var overvældende – rytterne Anna Merveldt, Kate Dwyer, Heike Holstein og Judy Reynolds fik kælenavnet “girls in green”, og der var lagt op til et sandt OL-eventyr for det irske team.
Men desværre bliver det ikke denne gang, at Irland skal deltage i holdkonkurrencen i dressur ved de olympiske lege.
Det har Horse Sport Ireland’s Dressage High Performance Director (HPD) Johann Hinnemann besluttet.
“HPD nominerer ikke et dressurhold til den nationale olympiske komité i Irland. Beslutningen er taget, fordi flere af nøglerytterne fra det irske hold, som havde kvalificeret sig, ikke længere er tilgængelige. Det skyldes enten, at hesten er gået på pension samt veterinære eller medicinske årsager,” lyder det på Horsesport ireland.ie
Eurodressage.com skriver, at Judy Reynolds’ 19-årige Vancouver K ikke længere er aktiv i sporten, Kate Dwyerer skal være mor og Anna Merveldts Esporim er ikke i form til at gå konkurrencer.
Kvalificeret, men ikke gode nok
Irland har dog stadig tre ekvipager, der har opnået MER (minimum eligibility requirements), og dermed kunne blive en del af Irlands team; Heike Holstein, Dane Rawlins and James Connor. Det oplyser Eurodressage.com.
“The Board of Horse Sport Ireland har efter nøje overvejelse besluttet at følge anbefalingen fra HPD og trække dressurholdet fra OL, Hinnemann har informeret om, at to af ekvipagerne ikke har opfyldt specifikke kriterier fastsat af HPD, hvilket lægger til grund for, at han ikke kan nominere dem til en plads på holdet,” skriver Horsesportireland endvidere.