Skip to main content

Tag: Moisés Jover Azuar

Dobbelt op på vindere i 4års klassen

Der var hele 49 velforberedte 4års heste til start i Pavo og DRFs championat for unge heste idag i Aalborg Sportsrideklub. Stævnet har allerede budt på 5-, 6-, og 7års klasser igår, og idag var det altså 4års hestenes tur til at blive bedømt.

Læs også: Krüth tæt på hattrick i Pavo & DRF’s championater for unge heste

Flotte karakterer

Der var rift om pladserne i toppen, og hele 6 equipager red sig over de magiske 85%. Tættest var dog de 2 equipager der i sidste ende måtte deles om førstepladsen.
Marie Witt Poulsen og Bee-Revolutionary (e.Revolution/L’espoir) og Michael Grønne Christensen og Nicaragua (e.Blue Hors st. Schufro/Westpoint) blev begge honoreret med 86,6%.

Marie Witt Poulsen/be Revolutionary og Michael Grønne/Nicaragua foto:Pavo


De høstede hver et 9 tal hos dommerne. Bee-Revolutionary fik idag 9 for sin enormt dejlig trav, mens Nicaragua scorede sit 9 tal for sin store rummelige op-ad-bakke galop.
På 3. pladsen kom Moisés Azuar og Forever Love (e. Fair Game/Destano), der høstede hele 9,2 for galop, som det absolutte højdepunkt, hos denne smukke sorte hest.

Find alle resultaterne for 4års klassen her.

Video: Moisés har elsket heste hele sit liv

Det er ikke let at finde et tidspunkt, hvor vi kan interviewe Moisés Jover Azuar. Han har en travl hverdag med adskillige heste på sin liste hos Helgstrand Dressage, og for ham kommer hestene og arbejdet først.

Moisés er født i Spanien, og hans forældre blev noget overraskede, da de fandt ud af, at deres søn var vild med heste fra en tidlig alder. Selv havde de ingen rødder i hesteverdenen, men 4-årige Moisés vidste godt, at heste var sagen for ham.

Hans forældre forsøgte at overtale ham til at læse videre, men han forlod skolen som 17-årige, og fik en uddannelse på et ridecenter i Barcelona og Ronda.

Han mødte sin forlovede Natasja Stienstra, mens han var i Ronda, og hun overtalte ham til at prøve kræfter med et job som rytter hos Dressuurstal van Baalen, og senere hos Ramseier Dressage. I knapt et år har han redet for Helgstrand Dressage.

Mange fik rigtigt øje på den spanske rytter ved PAVO og DRF’s championatsfinaler på Blue Hors i oktober, hvor han sejrede i kvalifikationen i 4-års klassen med hingsten, Sir Floresco e. Sir Heinrich. Og i finalen blev det til en 4. plads efter sin kollega Eric Guardia Martinez/My Vitality og Freddie Murcury samt Nanna Skodborg Merrald/Blue Hors Monte Carlo TC.