Skip to main content

Tag: Rebelsig Sportsrideklub

Nye DRF mestre i spring for ponyhold

Riders Cup har i denne weekend været værter for årets Agria DRF mesterskab i spring for ponyhold, og sikke en weekend. Banen på Riders Cup kan klare det meste, og er altid god at ride på. Første runde af mesteskabet blev da også afviklet på fornemmeste vis på den store bane, der grænser op til skoven.

Men idag, søndag, ville vejrguderne altså at stævnet ikke skulle afholdes på banen. Heldigvis er der mere end gode indendørs faciliteter på Riders Cup, så med en forsinkelse på 1,5 time, blev resten af stævnet og mesterskabets finalerunden afviklet indendørs.

Spænding til det sidste

Efter mesterskabets føste dag havde holdet fra Hillerød Sportsrideklub lagt sig i spidsen foran holdet fra Kongsdal Rideklub og med Capacity Showjumping Center på en foreløbig 3. plads.

Der blev rykket lidt rundt i toppen idag, hvor de velridende piger fra Rebelsig Sportsrideklub løb med sejren efter 3 flotte nulrunder, som det eneste hold i dagens finale. Holdet bestod af Caroline Mie Blæsbjerg/Hørdum Athena, Smilla Kirial Hylleberg/Gogo M, Nicoline Bo Rasmussen/Aille Suki og Silje Frederikke Kristoffersen/Why not Equus.

Kamp om sølv og bronze

2. og 3. pladsen skulle afgøres i endnu en runde, da både holdet fra Egene og holdet fra Kongsdal havde 4 fejl i første runde. Anden runde blev en sand gyser, da alle rytterne på begge hold, leverede flotte fejlfrie runder. Hurtigst var Egene Rideklub, aka Julie Bille Andersen/BallyValley Liberty, Laura Sloth Kjær/Rosa og Amalie Breum-Harild/Pidget, der løb med 2. pladsen og sølvet. Mens pigerne, Christel Engelbrecht/Gribsvad General Monty Jo, Knirke Emilie Lebeck/Black Assasin, Milla Josefina Wichmann Duus/Socrates Optimus og Anne Ley/ Ballynagran Island Girl, fra Kongsdal Rideklub måtte tage til takke med bronzen.

Læs også: Nye DRF-mestre i spring for Pony og Children